Projektet baserer sig på en induktiv metode, der tager udgangspunkt i Hans Christian Hansens byggede værker og eksisterende konstruktionstegninger og specifikationer. Metoden gør overvejende brug af arkitektur-specifikke værktøjer, som f.eks. tegninger og fotografier, til at analysere og kommunikere værkernes særtræk. Analysen er – fra fragment til helhed – struktureret omkring tre hovedkapitler i forhold til:
materialer – typer og formater for arbejdernes mindste detaljer
materialisering – processen omkring det at sammensætte materialer – med særlig fokus på tektoniske problemstillinger – og, stoflighed – menneskers oplevelse og fornemmelse for materialer under påvirkning af vejr, tid, forfald, og opfattelse.
Disse tre stadier vil også blive behandlet i forhold til begrebet kontekst med fokus på problemstillinger omkring den umiddelbare kontekst – det bebyggede sted – og den endelige kontekst – det kulturelle miljø.
Projektets resultater vil 1) øge kendskabet til Hans Christian Hansens værker, en noget forsømt retning inden for dansk arkitektur, 2) skabe en mulighed for at undersøge den danske velfærdsstats arkitektur fra et nyt og mere nært perspektiv: de byggede værker, 3) blotlægge en række arbejdsmåder og æstetikker, der har meget nutidig karakter, 4) styrke sammenhængen mellem praksis og den akademiske verden.
Vejledere