The works of the Danish architect Hans Christian Hansen (1901-1978):
Materials, materialization and materiality

Projektets formål er at tilvejebringe viden om en ikke særlig kendt dansk arkitekt og hans arbejde.

Ph.d.-projekt af Aida Español Vilanova

Projektet ønsker at dokumentere og analysere Hans Christian Hansens (1901-1978) byggede værker. Værker han udviklede under den politik, der var fremherskende under den danske velfærdsstat i perioden fra de sene 1930’ere til de tidlige 1970’ere. En periode, hvor han var projektleder i Stadsarkitektens Direktorat i København. Projektets formål er at tilvejebringe viden om en ikke særlig kendt dansk arkitekt og hans arbejde. Et arbejde, som i forhold til materiale og tektonik er ualmindelig rigt og absolut usædvanlig den geografiske, historiske, og kulturelle kontekst taget i betragtning. En dokumentation af Hans Christian Hansens bygninger vil have stor værdi i sig selv, men burde også være særligt relevant i dag, eftersom bygningernes tilstand nærmer sig et punkt, hvor renovering eller endog nedrivning er påkrævet.

Det danske efterkrigstidsmiljø kendetegnedes først af mangel på materialer og senere af indførelsen af nye industrialiserede materialer. Herudover formgav Hans Christian Hansen sine værker indenfor rammerne af den arkitektur som man under velfærdsstaten udviklede i Københavns Kommune. En arkitektur præget af almene og sociale mål. Min tese er, at tages disse indledende betingelser for Hans Christian Hansens arbejde i betragtning, er hans arbejder præget af en rummelig og formmæssig rigdom, som viser, hvordan han på intelligent og innovativ vis anvendte ydmyge og primitive materialer og standardiserede elementer – traditionelle såvel som nye. Hans arbejder omfatter opfindsomme og originale løsninger for sammenføjninger. Men også progressive og omfattende fortolkninger af den lokale kontekst.

Projektet baserer sig på en induktiv metode, der tager udgangspunkt i Hans Christian Hansens byggede værker og eksisterende konstruktionstegninger og specifikationer. Metoden gør overvejende brug af arkitektur-specifikke værktøjer, som f.eks. tegninger og fotografier, til at analysere og kommunikere værkernes særtræk. Analysen er – fra fragment til helhed – struktureret omkring tre hovedkapitler i forhold til:

materialer – typer og formater for arbejdernes mindste detaljer
materialisering – processen omkring det at sammensætte materialer – med særlig fokus på tektoniske problemstillinger – og, stoflighed – menneskers oplevelse og fornemmelse for materialer under påvirkning af vejr, tid, forfald, og opfattelse.

Disse tre stadier vil også blive behandlet i forhold til begrebet kontekst med fokus på problemstillinger omkring den umiddelbare kontekst – det bebyggede sted – og den endelige kontekst – det kulturelle miljø.

Projektets resultater vil 1) øge kendskabet til Hans Christian Hansens værker, en noget forsømt retning inden for dansk arkitektur, 2) skabe en mulighed for at undersøge den danske velfærdsstats arkitektur fra et nyt og mere nært perspektiv: de byggede værker, 3) blotlægge en række arbejdsmåder og æstetikker, der har meget nutidig karakter, 4) styrke sammenhængen mellem praksis og den akademiske verden.

Vejledere