Vådområder og aluminium: Hybride landskaber i Queensland
Eleanor Margot Gibson ser for sig, hvordan naturen får lov at øve sit virke på et kæmpemæssigt industrielt område på Australiens østkyst.
23.03.2021
Eleanor Margot Gibson ser for sig, hvordan naturen får lov at øve sit virke på et kæmpemæssigt industrielt område på Australiens østkyst.
23.03.2021
På den australske østkyst ligger et gigantisk vådområde. Eller det gjorde der indtil 1960’erne. I dag er området præget af hektisk menneskelig aktivitet, primært udledt af klodens umættelige behov for energi og råstoffer. Der er minedrift, kulterminaler, kraftværker og aluminiumsforarbejdningsanlæg, hvor der før var vand og bevoksning.
Men sådan bliver det ikke ved. Den fossile æra tager slut, og hvordan ser fremtiden så ud for byen Gladstone, som i dag fungerer som centrum for udskibningen af fx kul og aluminium? Det giver Eleanor Margot Gibson sit bud på i afgangsprojektet Reimagining the Company Town: A Model For Future Landscapes of Coexistence, som hun forsvarede i januar 2021.
”Der er en stor kontrast mellem landskabet og industrien. Landskabet er ikke forandret som følge af en naturlig proces, men som konsekvens af menneskelig aktivitet”, siger hun.
Når de store industrianlæg efterhånden tages ud af drift, foreslår Eleanor, at de får lov at ligge uberørte tilbage for gradvist at smelte sammen med den natur, der vil sende vand, dyr og lange grønne fangarme ind i sprækker og huller i beton og hegn med tiden. Området bliver således en hybrid mellem naturen og det menneskelige aftryk, der kommer til at viskes langsomt ud.
”Projektet har to skalaer: En 100-årsplan for hele regionen, hvor anlæggenes fragmenter kommer til at ligge der som en slags skelet, som naturen kan vokse rundt om. Og på en mindre skala foreslår jeg transformationen af det ikoniske aluminiumsanlæg til et Critical Zone-observatorium, hvor besøgende kan få indsigt i områdets historie samt de gensidigt forbundne økosystemer og klimaforandringer.”
Eleanors projekt fungerer samtidig som en model, der kan anvendes andre steder i verden, hvor situationen er den samme.
Efter afgangen fra Arkitektskolen Aarhus er hun nu på jagt efter nye steder, hvor hun kan udfolde sin faglighed, og ideelt set med et fortsat fokus på mødet mellem menneske og natur.
Og hun er særligt på udkig efter tegnestuer eller andre partnere, der interesserer sig for konsekvenserne af de stigende vandstande og måder hvorpå, vi kan håndtere klimaforandringerne på en systematisk måde.
”Vi må udvide perspektivet for arkitektonisk praksis og kigge på økologi og politik, når vi tegner og bygger. Jeg synes, det er et fokus, der tilføjer handlekraft og mening til arbejdet som arkitekt.”
I Gladstone er der endnu ingen spor af Eleanors vision, og kullene rasler stadig hen over transportbåndene. Men 100-årsplaner skal man som bekendt ikke dømme ude efter bare en måned.
Find hele Eleanors projekt på vores afgangssite
Arkitektskolen Aarhus skal flytte! Derfor holder vi til oktober fagfestivalen Opening i den nye bygning på Exners Plads, og du er inviteret! Hele året varmer vi op med historier om det, vi er til for: At uddanne kreative arkitekter til tidens udfordringer og forske i arkitekturens bidrag til at løse dem. Med andre ord: Engaging Through Architecture.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE