Kapacitet til forandring

Karateklub, chokoladefabrik, catering og ungdomskunst. Danmarks erhvervsområder er måske nogle af vores mest mangfoldige byområder. Du ser dem, hvis du ser til siden, når du kører ud af byens indfaldsveje.

Ph.d.-projektet undersøger danske erhvervsområders situation og strategier for fremtidig transformation ud fra et by- og landskabsfagligt perspektiv. Studiet er baseret på casestudier i danske erhvervsområder og på besigtigelse af inspirationsprojekter i Holland og USA.

Områderne er i dag mest kendt for præfabrikerede lagerbygninger med sinusplader af metal og oplagspladser med containere og europapaller stablet i bunker. En blanding af byggetomter, forladte bygninger og vildtvoksende læhegn side om side med nyrenoverede kontor- og produktionsbygninger.

Mange virksomheder stiller i dag andre krav til infrastruktur, end da områderne blev planlagt. De ligger godt placeret, tæt på bymidten, tæt på naturen og med god infrastruktur. Med andre ord: Oplagte områder for byudvikling. Derfor planlægger flere byer omdannelse til blandet by.

Men erhvervsområderne har i dag aktiviteter og en mangfoldighed af mennesker, erhverv, start-ups og nye typer mødesteder, som har svært ved at finde plads andre steder. Det er et plandilemma, og der er derfor behov for et mere nuanceret blik på erhvervsområdernes aktuelle situation og potentiale inden vi går i gang med at omdanne dem.

Det giver derfor god mening at overveje, hvilken rolle den type erhvervsområder skal spille i fremtiden. Og for at undersøge behovet for nye strategier for, hvordan vi kan arbejde med fremtidig bytransformation.

Projektet identificerer en række opmærksomhedspunkter:

• Erhvervsområdernes forandringerne kan læses som globale bevægelser, der manifesterer sig lokalt. Det gælder f.eks. ændrede konjunkturer, kriser, råstofpriser mv.
• Aktuelt er der i erhvervsområderne en dobbeltrettet transformation med både vækst og tomme bygninger. Samtidig er erhvervsområdernes kvaliteter vanskelige at aflæse.
• Erhvervsområderne har været en del af drømmen om den ideelle, effektive by og en vigtig del af udbygningen af forstaden og opbygningen af velfærdstaten.
• Der er særligt to bevægelser, der kan få indflydelse på erhvervsområderne. ’Det hyper-industrialiserede samfund’ er et opgør med industrialiseringens opdeling i hierarkier og arbejdsdeling, og at produktion igen bliver relevant at inkludere i byudviklingen. For det andet ’Hybride platforme’, der opstår som organisatoriske, sociale og forretningsmæssige hybrider af velkendte former.
• Samtidig er erhvervsområdernes kvaliteter vanskelige at aflæse og der er behov for et sprog, der italersætter de bagvedliggende dynamikker og deres potentialer.
• I forhold til fremtidige tranformationer peges på en flerstrenget strategi til kvalificering af erhvervsområderne.

Projektet støttes med 495.000 kr. af den danske statsfond Future urban renewal.

Vejleder

• Professor Tom Nielsen
• Lektor Jens Christian Pasgaard