Studio 1B: Kulturarv beskæftiger sig med transformation og restaurering af den værdifulde arkitektoniske kulturarv. Det er en højt specialiseret disciplin, og det der kendetegner Studio 1B. Den specifikke metode, der undervises i på 1B, omfatter både videnskabelige og kunstneriske discipliner. Metoden er opbygget i seks trin, hvoraf de første tre er videnskabelige og systematiske, og de sidste tre er kunstneriske og subjektive. Disse trin er:
- Empiriske undersøgelser (opmåling, bygningsarkæologi og arkivstudier)
- Dokumentation
- Analyse
- Vurdering af værdier
- Formulering af en bevaringsstrategi
- Kunstnerisk designproces
Derudover indgår tre grundlæggende discipliner:
- Arkitekturhistorie
- Historisk byggeteknologi og materialer
- Bevaringsteori
Dette udgør grundlaget for Studio 1B.
Den enkelte studerendes kritiske udvikling af projektet er afgørende. Vi lægger vægt på et studiemiljø med en mangfoldighed af holdninger til kulturarvsforvaltning og forskellige tilgange til projektarbejdet. Derfor opfordrer vi til, at den enkelte studerende finder et selvstændigt standpunkt, samtidig med at den grundlæggende metodiske tilgang fastholdes. Endelig vægter vi en stærk kunstnerisk tilgang i projektarbejdet.
Undervisningen på dette studio foregår primært på dansk.
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE









