In memoriam Inge Bjørn
Flere forfattere har placeret billedvæver Inge Bjørn i forlængelse af landbokulturen og højskolebevægelsen. Idehistoriker Lars Morell har i stedet stræbt efter at se hendes værk i sammenhæng med den globale tekstilkultur og især med det 20. århundredes europæiske modernisme.
Inge Bjørn døde i oktober 2025 i en alder af 100 år. Mange husker den tale, hun holdt her på skolen i maj 2025, og forelæsningen foregår på det, som kunne have været hendes 101-års fødselsdag.
Hun blev født i april 1925 på en gård i Himmerland. I vintrene mellem 1947/48 og 1951/52 var hun cyklende håndarbejdekonsulent i landboforeninger på Silkeborgegnen. Fra 1952 til 1993 arbejdede hun som håndarbejdslærer ved Askov Højskole. Sideløbende beskæftigede hun sig med sine egne kunstværker og har bl.a. udsmykket Sortebakkeskolen i Nørager. Hun er mest kendt for, at hun i august 1959 rejste til Paris for at arbejde i sytten måneder som væver på Asger Jorn og Pierre Wemaëres 14 meter lange gobelin Le long voyage oprindelig skabt til Århus Statsgymnasium, nu på Museum Jorn.
Forelæsningen fokuserer på, hvordan Inge Bjørn som væver indskrev sig i det 20. århundredes tekstilhistorie. I 1930’erne søgte man at genskabe en dansk hørproduktion. Under besættelsen opstod forskellige erstatningsprodukter. I 1930’erne havde industrien skabt de første syntetiske fibre såsom viskose og nylon, som kom til Danmark i efterkrigstiden. Samtidig blomstrede bestræbelserne på at skabe boligtekstiler, som matchede den modernistiske arkitektur og møbelproduktion.
Ungdomsoprøret i 1970’erne skabte en interesse for teknikker og beklædningsformer fra den tredje verden. Inge Bjørns liv blev således ikke bare en tilværelse i provinsen, men et brændpunkt, som samlede det lokale og det globale, det nutidige og det historiske. Hun var en brobygger mellem tradition og modernitet.
(Foto: Poul Ib Henriksen, 2021)
