En stor del af arkitektarbejde i dag er ikke nybyggeri men transformation, restaurering, renovering eller ombygning af eksisterende byggeri. Heri ligger både et bæredygtighedsaspekt foruden et fokus på bevaring af kulturarv og steders særlige egenart.
Arbejdet med arkitektonisk kulturarv adskiller sig fra nybyggeri på flere punkter. Et af de væsentligste er behovet for forudgående undersøgelser; opmåling, registrering og bygningshistoriske undersøgelser, der indgår som grundlag og argumentation for fastlæggelse af bygningens bevaringsværdier. De metodiske undersøgelser af bygningen bliver dermed fuldstændig grundlæggende for den forståelse af bygningen, der afspejles i værdisætningen, og dermed afgørende for hele projektets resultat. Set i dette perspektiv er det væsentligt at være meget opmærksom på, hvordan og hvad det er ved bygningerne, der bliver undersøgt og registreret, og dermed tillagt værdi og bevaret for eftertiden.
Feltet står over for nogle aktuelle udfordringer, idet digitale opmålinger som 3D scanning giver arkitekten en fuldstændig anden oplevelse af bygningen end de manuelle, analoge opmålinger. Begge typer opmåling har som umiddelbart formål at skaffe tegningsmateriale, men de gør det på meget forskellig vis. Fx er der tale om to helt forskellige måder at repræsentere bygningen på, hvor noget træder i forgrunden på bekostning af andet. Ved analog opmåling er der ikke blot tale om at se og dokumentere bygningen, men også en udvælgelse og kategorisering; en lille proces med at forstå, hvad man som arkitekt står overfor. Opmåleren opholder sig i bygningen over længere tid, da det at måle op i hånden er en tidskrævende proces. Dermed er der mulighed for at fornemme lysindfald, rumvirkninger, materialiteter mv., hvilket både kan have en indflydelse på forståelsen af bygningen og på den kreative proces. Ved en 3D-scanning af bygningen foregår der ikke samme tolkningsproces, idet alt kommer med. Her er det enkeltpunkters koordinater der måles snarere end ikke dimensioner og forhold.
For at sætte de nutidige metoder i perspektiv undersøges den historiske praksis i Danmark. Ud fra en meta-betragtning går projektet i dybden med et antal restaureringssager, for at se på, hvilke undersøgelser har været foretaget og med hvilket sigte, samt hvordan de indgår i argumentationen for det efterfølgende projekt. Det undersøges, om og hvordan de forskellige tilgange kan siges at have bias, set i sammenhæng med den efterfølgende restaurering og det historiesyn, den er udtryk for. Ved et kritisk blik på undersøgelsesmetoderne vil projektet indkredse, hvilke vurderingskriterier der er indbygget i de enkelte metoder og hvad der karakteriserer den forståelse af bygningen, som metoderne hver især leder til.
Vejledere
- Professor Mogens A. Morgen
- Lektor Christoffer Thorborg
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RELATERET INDHOLD
