“Det er kontorets historie, vi fortæller, og vi gør det med billeder, fordi vi vil nå ud til alle, der arbejder på kontor, ikke blot forskermiljøet”, fortæller Ruth Baumeister.
Eksempelvis demonstrerer forfatterne i bogen, hvordan et kontor i Finland forvandles til diskotek med årene, blot for senere at ende som kontor igen.
“Når vi bygger nye kontormiljøer, ser vi på andre ikoniske bygninger som inspiration. Men vi ser altid på dem som nye. Hvad nu, hvis vi begyndte at se på den måde, fremragende bygninger er ældedes på?”, spørger Ruth Baumeister.
Bygge til evigheden
Hun spørger sig for tiden også, hvordan kontormiljøet kommer til at se ud efter Covid-19. Og i bogen stiller forfatterne sig det store spørgsmål: Kan vi – også i dag – bygge til evigheden på samme måde, som oldgamle bygninger har modstået tidens tand?
“Hvis vi vil bygge bæredygtigt i fremtiden, hvorfor så ikke kigge på de bygninger, som har holdt godt ud? Bæredygtighed handler ikke kun om udledninger; det handler også om sociale kvaliteter, kollektive minder og æstetik”.
Bogen er sat til udgivelse i anden halvdel af 2021.