Nyt projekt på Mandø skal samskabe fremtidens klimaarv

Mandø bliver centrum for et nyt forsknings- og udviklingsprojekt, der skal undersøge, hvordan kulturarv og naturarv i klimaudsatte kystområder kan bevares, udvikles og forvaltes i en fremtid med stigende havvand, flere stormfloder, øget nedbør og højere grundvand.

Projektet “Under vejr med Mandø: Sammen skaber vi fremtidens klimaarv” tager afsæt i Mandø med 33 fastboende indbyggere på en lille, lavtliggende ø, med store kultur- og naturarvsværdier midt i Vadehavets UNESCO Verdensarv. Her hænger unik natur og kultur, landskab, bygningsarv, landbrug, fugleliv og lokalsamfund uløseligt sammen med havets og vejrets barske dynamikker. Netop derfor er Mandø et oplagt sted at udvikle nye måder at arbejde med det, projektet kalder fremtidens klimaarv: Den arv vi ønsker at give videre til fremtidige generationer, set i lyset af de klimaforandringer, der er på vej.

“Mandø er et helt særligt sted i Vadehavet. Øen rummer både natur i verdensklasse, stærke kulturhistoriske værdier og en levende lokal fortælling. Samtidig står Mandø over for nogle af de store spørgsmål, som mange kystområder kommer til at møde i de kommende årtier: Hvad skal vi beskytte? Hvad skal vi tilpasse? Og hvad betyder det at give en arv videre, når selve landskabet forandrer sig?” siger Mette Slyngborg, kultur- og verdensarvskonsulent ved Nationalpark Vadehavet.

Projektet vil kortlægge de værdier som knytter sig til Mandø i dag og undersøge, hvordan kultur- og naturarv bruges og forvaltes, samt hvordan klimaforandringer allerede påvirker øen. Der bliver hentet erfaringer fra andre klimaudsatte kystområder og udviklet scenarier for, hvordan øens kultur- og naturarv kan se ud i fremtiden med afsæt i beskyttelse, tilpasning og eventuel tilbagetrækning. Gennem workshops, udstillinger, præsentationer og samtaler bliver mulige fremtider for øens klimaarv drøftet.

I projektet vil der blive arbejdet dialogbaseret med beboere, jordejere, myndigheder, kultur- og naturarvsinstitutioner, forskere og andre aktører med tilknytning til Mandø. ”Vi vil engagere borgerne i samtalen om øens fremtidige klimaarv: Hvilke muligheder og hvilken fremtid ser de lokale, og hvordan kan deres viden og erfaringer pege på muligheder for at tænke kultur- og naturarv sammen med langsigtet klimatilpasning?” uddyber Anne Wagner, lektor ved Københavns Universitet.

Projektet skal munde ud i en langsigtet, demokratisk funderet forvaltningsstrategi for Mandøs kultur- og naturarv i lyset af klimaforandringerne. Resultaterne vil blive formidlet lokalt, nationalt og internationalt, blandt andet gennem udstillinger, seminarer, faglige netværk, rapporter og en afsluttende konference.

”Projektet skal ikke alene skabe en forvaltningsstrategi for fremtidens klimaarv på Mandø. Ambitionen er også, at projektet kan blive et eksempel for andre kystområder i Danmark og internationalt, hvor kulturarv, naturarv og klimatilpasning i stigende grad skal tænkes sammen. Der er brug for at udvikle en samskabende, kreativ og stedsbaseret tilgang til kultur- og naturarv i klimaudsatte kystområder”, udtaler Anne Tietjen, professor ved Arkitektskolen Aarhus.

Den filantropiske forening Realdania og Augustinus Fonden har givet støtte til projektet, der løber fra medio 2026 til 2029. Bag projektet står Nationalpark Vadehavet, Arkitektskolen Aarhus og Københavns Universitet i partnerskab med Esbjerg Kommune, Museum Vest og Mandø Fællesråd.

”Mandø er et særligt eksempel på de udfordringer, klimaforandringerne skaber for kultur- og naturarven. Projektets samspil mellem lokal viden og stærke faglige kompetencer ser vi som en særlig styrke, der kan bidrage med metoder til fremtidens forvaltning af truet kultur- og naturarv. Derfor støtter vi projektet, som har relevans, der rækker langt ud over Mandø, både nationalt og internationalt,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.

”Kulturarv og naturarv i hele verden er truet af klimaforandringernes konsekvenser. Udviklingsprojektet for Mandø vil kunne tjene som eksempelprojekt for Vadehavets barriereøer i Danmark, Tyskland og Holland og for klimaudsatte kystområder i Danmark og resten af verden. Og erfaringer fra projektet vil skabe ny viden om, hvordan man kan skabe fælles visioner sammen med de lokale beboere, så man opnår medejerskab og lokal forankring til strategier for fremtidens klimaarv,” udtaler Thomas Waras Brogren, projektchef i Realdania.