
Biblioteket på Arkitektskolen Aarhus er et offentligt forskningsbibliotek. Alle med fast bopæl i Danmark, samt udenlandske statsborgere med studiekort til en dansk læreanstalt, kan oprettes som lånere mod forevisning af sygesikringsbevis. Sygesikringsbevis anvendes som lånerkort.
Ved registrering på Biblioteket forpligter låneren sig til at overholde det til enhver tid gældende reglement.
Låneansvar
Den person der noteres for et udlån, hæfter for det lånte materiale og er ansvarlig for at det leveres ubeskadiget tilbage til Biblioteket. Tab af sygesikringsbevis skal meldes til Biblioteket øjeblikkeligt, så misbrug af kortet kan undgås.
Låneren har pligt til at meddele ændring af post- og mailadresse til Biblioteket, ligesom låner er ansvarlig for afvikling af eventuelle mellemværender inden længere bortrejse.
Lånetid
Udlånstiden er:
- 1 måned for bøger
- 14 dage for dvd’er og tidsskrifter.
DVD’er udlånes kun til studerende og ansatte ved Arkitektskolen Aarhus.
Bøger placeret i håndbogssamlingen, nyeste årgange af tidsskrifter samt særligt kostbart eller sjældent materiale udlånes ikke.
Forlængelse af lånetiden kan ske op til 6 gange, medmindre materialet er reserveret til anden låner. For forskere og undervisere samt afgangsstuderende forlænges lånetiden op til 8 gange.
Fjernlån
Biblioteket skaffer gerne bøger og artikler hjem fra andre biblioteker.
Materialer der skaffes fra andre biblioteker er omfattet af nærværende reglement samt af de yderligere bestemmelser, som måtte være fastsat af det långivende bibliotek.
Gebyrer
Hvis lånte materialer ikke afleveres til tiden, skal der betales et gebyr. Gebyrets størrelse bestemmes fra den 15. oktober 2017 efter følgende regler:
- Ved overskridelse af afleveringsdatoen med 1 – 7 dage: 0 DKK i gebyr
- Ved overskridelse af afleveringsdatoen med 8 – 29 dage: 25 DKK i gebyr pr. lånt enhed
- Ved 30 dages overskridelse: 25 DKK i gebyr pr. lånt enhed + genanskaffelsesomkostninger
- Efter 3 måneder sendes fordringen til Finansstyrelsens inkasso. Der skal betales som ovenfor + gebyr til Finansstyrelsen.
Bortkomne eller ødelagte materialer
For bortkomne eller ødelagte materialer, der endnu ikke er hjemkaldt, betales alene genanskaffelsesprisen. Låneren kan selv bede om regning, ellers sender Biblioteket en regning efter 2. hjemkaldelse af materialet.
Fra 15. oktober 2017 svarer genanskaffelsesprisen til materialets pris samt et administrationsgebyr på 150 DKK pr. erstatningssag.
Udelukkelse fra biblioteket
Udelukkelse eller begrænsninger i benyttelsen sker, hvis låneren skylder mere end 200 kr.
Under igangværende inkassosager kan brugen af biblioteket også blive begrænset.
Lånere kan også udelukkes pga. uønsket opførsel, eller hvis man gentagne gange undlader at aflevere hjemkaldte materialer.
Reglementet gælder fra d. 1. januar 2014
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RELATERET INDHOLD
Arkitektskolen Aarhus’ bibliotek er et offentligt forskningsbibliotek, der bl.a. dækker emner som arkitektur, byggeri, design, bæredygtighed og planlægning. Biblioteket har mere end 50.000 bøger og ca. 150 tidsskrifter. Vi tilbyder adgang til de vigtigste og mest relevante referencedatabaser samt materialelaboratoriet MLAB, som findes i bibliotekets kælder.
Biblioteket er integreret i skolens forsknings- og studieaktiviteter. Vi tilbyder vejledning i informationssøgning, kildekritik, ophavsret, referenceværktøjet Zotero samt god skik for håndtering af referencer. Vi er også med til at formidle skolens mange forskningsaktiviteter, og vi administrerer forskningsdatabasen, hvor de ansatte registrerer deres akademiske arbejde.
På biblioteket kan du finde både stille arbejdsområder og områder til gruppearbejde. Du er velkommen til at tage din bærbare computer, frokost og arbejdsmaterialer med på biblioteket.
Arkitektskolen Aarhus’ bibliotek er åbent for alle, og alle med dansk bopæl, samt udenlandske studerende med et studiekort til en dansk uddannelsesinstitution, kan blive registreret som lånere. Husk blot at medbringe dit sygesikringskort, da sygesikringskortet fungerer som dit lånerkort.
Når du registreres som låner, forpligter du dig samtidig til at følge de gældende regler.
Åbningstider
- Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 10.00 – 16.00
(mellem kl. 15.00 – 16.00 betjenes biblioteket af studentermedhjælpere) - Onsdag: kl. 10.00 – 18.00
(mellem kl. 15.00 – 18.00 betjenes biblioteket af studentermedhjælpere) - Fredag: kl. 10.00 – 15.00
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE