
Mange samfund er for tiden under hårdt pres på grund af tiltagende bygherre-drevet og profit-orienteret planlægning, en udvikling der støttes fra politisk hold. Hvilket gør det vanskeligt for de små ting som forbinder steder, ting og borgere at trives.
Projektets praksisbaserede forskning fokuserer på at udvikle opfattelser og perspektiver, som kan støtte møder og udvekslinger mellem mennesker og steder i lokale samfund – i både byer, forstæder og landsbyer – ud fra den tanke at steder ikke blot skal defineres på baggrund af deres geografiske udstrækning og befolkningstal, men også omfatter de hverdagsaktiviteter som forbinder mennesker, ting og steder.
Indenfor en kontekst der involverer stedsbundne indgreb og store annoterede håndtegninger, udforsker forskningsprojektet en alternativ planlægningsmetode, som tager udgangspunkt i ting og situationer på stedet, fremfor at tage udgangspunkt i formgivningen af bygninger. Projektets metode er at anvende stedsbundne indgreb til at udvikle samarbejdende metoder i lokalt forankrede kontekster. Der opfindes strategier som kan bidrage til arbejdet på tværs af kunst/arkitektur, sociale relationer og det offentlige rum.
Projektets forskning gør brug af store annoterede håndtegninger, som identificerer, støtter, modificerer og aktiverer de principper der anvendes til inddeling af landområder samt grænser og relationer mellem det offentlige og det private og mellem formelle og uformelle strukturer.
Den praksisbaserede forskning udføres som tre parallelle processer der gensidigt kvalificerer hinanden:
Én proces relaterer sig til udviklingen af empirisk arbejde i form af tegninger. En anden proces relaterer sig til den igangværende praksis i lokale kontekster, hvor stedsbundne indgreb er den drivende kraft i forskningen. Den tredje proces relaterer sig til den teoretiske kontekst, hvor de problematikker og spørgsmål som er indlejret i den anvendte metode, som identificeres gennem forskningsprocessen, kan udfoldes gennem diskussioner med udvalgte tænkere og praksisser indenfor det relevante interessefelt.
Projektets forskning trækker på forskellige forskningsstrategier: aktionsforskning, designbaserede undersøgelser og Adapt-rmodellen, hvor praksis udføres parallelt med forskning.
Supervisors
- Lektor, Claus Peder Pedersen, Arkitektskolen Aarhus
- Associate Professor, Tadeja Zupancic, Ljubljana University, Faculty of Architecture
Ph.d.-projektet finansieres delvist af Adapt-r*, Arkitektskolen Aarhus, University of Ljubljana, Faculty of Architecture og er delvist privat finansieret af Gitte Juul.
*Adapt-r er en kreativ model for praksisforskning finansieret af EU, Marie Curie ITN Funding. Modellen sigter efter at uddanne kreative praksis-forskere til at forklare og udbrede uformel viden og latente kognitive ressourcer, med det formål at skabe en ny generation af forsknings-drevne udøvere af arkitektur, som er i stand til at imødekomme de komplekse og ofte rivaliserende krav der gør sig gældende i dagens Europa.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE