RAMMER FOR INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE

Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre det rette niveau og faglige indhold, som understøtter de studerendes læring

I følgende afsnit beskrives rammerne for indhold og tilrettelæggelse af skolens bachelor- og kandidatuddannelse. Her har vi fokus på løbende sparring, evaluering og opsamling, som er med til at sikre kritisk refleksion omkring uddannelsernes faglige niveau og indhold. Kvalitetssikringen af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse bygger på kvalitetsambitionen:

Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglige eksperimenter og progression for den enkelte studerende – ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen

Rammerne for kvalitetsarbejdet for de dele af uddannelsen, som gennemføres uden for arkitektskolen – såsom praktik og udvekslingsophold, samt hvordan arkitektskolen inddrager eksterne eksperter i den videre udvikling af uddannelserne – bliver ligeledes beskrevet nedenfor.

Baggrund og formål

Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsernes mål. Her beskrives rammerne for, hvordan skolen sikrer opfyldelse af kvalifikationsrammen, at uddannelsernes indhold og pædagogiske kvalitet afspejler uddannelsernes mål og tilrettelægges, så den understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene. Rammerne for kvalitetsarbejdet for de dele af uddannelsen, som gennemføres uden for arkitektskolen – såsom praktik og udvekslingsophold, samt hvordan arkitektskolen inddrager eksterne eksperter i den videre udvikling af uddannelserne – bliver ligeledes beskrevet nedenfor.

Uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse

Indhold og tilrettelæggelse af skolens uddannelser tager udgangspunkt i de til enhver tid gældende studieordninger og den projektarbejdsform, der er grundlæggende for undervisningen på skolen. Studieordningerne er ligeledes ramme for udarbejdelsen af studieplanerne. På baggrund af blandt andet undervisningsevalueringer og portfolio review er både de studerende og underviserne med til at evaluere og udvikle uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.

Tilpasning og udarbejdelse af studieordninger
Studieordningerne danner de overordnede rammer for læringsmålene i undervisningen, så de svarer til typebeskrivelserne i kvalifikationsrammen.

På baggrund af en løbende dialog blandt både studerende, undervisere og ledelsen vurderes det, om studieordningerne skal ændres. Ligeledes kan vurdering af eksterne eksperter i forbindelse med ekstern evaluering af uddannelserne også føre til ændringer i studieordningerne. Hvis dette er tilfældet, drøftes ændringerne i Studienævnet, mens den faglige ledelse kun inddrages, hvis der er tale om udarbejdelse af nye studieordninger. I samarbejde med uddannelseschefen nedsætter Studienævnet en arbejdsgruppe, der enten reviderer eksisterende studieordninger eller udarbejder nye versioner. Studieordningerne godkendes af Studienævnet og sendes herefter til endelig godkendelse hos rektor.

Udvikling af studieplaner
De enkelte undervisningsteams på arkitektskolen udarbejder den årlige studieplan, som på baggrund af studieordningerne danner rammen for undervisningen på de pågældende studieenheder i det kommende studieår. Studieplanerne skal tage højde for, at den enkelte studerende kan udforske og udvikle et fagligt standpunkt på et højt fagligt niveau både gennem velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter.
Et andet vigtigt element i studieplanerne er det problemorienterede projektarbejde, som er helt centralt for arkitektskolen. Projektarbejdsformen afspejler den undersøgende, kunstneriske og handlingsorienterede metode, som er karakteristisk for arkitektfaget. Der skal også tages højde for, at de studerendes projektarbejde skal understøttes af forelæsninger, grundkurser og tilvalgskurser, der omhandler fagets kundskabs- og redskabsdiscipliner.

Studieplanerne skal på en enkel og sammenlignelig måde kommunikere den enkelte studieenheds undervisning til de studerende, de programansvarlige og Studienævnet og derved være med til at give de studerende indsigt i studieforløbets form og faglige indhold. De forskellige undervisningsteams skal tage udgangspunkt i Studienævnets skabelon for udarbejdelse af studieplanerne.
De indledende overvejelser omkring studieplanerne for det kommende studieår begynder i den første uge af juli måned, hvor de forskellige undervisningsteams påbegynder idégenereringen til de kommende undervisningsforløb. Alle undervisere på skolen mødes i juli måned tilUndervisningens Dag (første gang i 2019), hvor der blandt andet sker en opfølgning på den gennemførte evaluering af undervisningen i foråret, og hvor skolens undervisere diskuterer didaktik og øvrige undervisningsmæssige udviklingsområder.

I august måned udvikler de enkelte undervisningsteams på skolen studieplanerne. I denne måned er der ingen undervisning, så der er rum til evaluering, refleksion, udvikling og vidensdeling. Som inspiration hertil afholder skolen Forskningens Dag, hvor skolens forskere præsenterer den igangværende forskning. I slutningen af august vurdererStudienævnet, på baggrund af studieplanens beskrivelse af fagligt fokus, læringsudbytte og studieforløbets elementer, om forpligtelser til studieordningen for det relevante studietrin er overholdt, og eventuelle rettelser og præciseringer indarbejdes, inden studieåret begynder.

Ud over den årlige tilrettelæggelse af undervisningen i studieplanerne sker der en løbende og systematisk undervisningsudvikling gennem undervisningsevalueringer efter hvert semester og gennem portfolio reviews.

Undervisningsevaluering

Undervisningsevalueringen er et centralt element i skolens kvalitetssikring. Evalueringen er tilpasset tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelse, så den kan bruges til tilrettelæggelse af kommende undervisningsforløb. Dette sker gennem skriftlig refleksion fra undervisningsevalueringen, som hvert semester behandles af programkoordinatorerne og uddannelseschefen samt drøftes både i Studienævnet og i den faglige ledelse. Undervisningsevalueringen er en del af grundlaget for refleksioner i Uddannelsesredegørelsen og inddrages i portfolio reviews.

Undervisningsevaluering på bachelor- og kandidatuddannelsen
Undervisningsevalueringen består både af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige undervisningsevaluering er et supplement til den mundtlige del, der finder sted i fælleskab mellem de studerende på den enkelte studieenhed og underviserne ved afslutningen af semestret, inden den endelige bedømmelse af de studerende finder sted. Den skriftlige evaluering består af ni spørgsmål, der belyser vejledningen, undervisningen og semestret generelt. Evalueringen besvares anonymt af de studerende, og underviserne bruger herefter resultaterne som baggrund for den mundtlige evaluering. Den mundtlige undervisningsevaluering giver mulighed for en dialog mellem de studerende og underviserne, om undervisningen på den enkelte studieenhed ved semestrets afslutning. Det er op til underviserne på den enkelte studieenhed at sætte rammerne for dialogen. Der udarbejdes et referat af de enkelte undervisningsteams med en fælles skriftlig pædagogisk og didaktisk refleksion, der indgår som en del af grundlaget for refleksioner i Uddannelsesredegørelsen.

Didaktisk Laboratorium

I 2019 opretter arkitektskolen et Didaktisk Laboratorium, hvis primære opgave er at sikre de studerende det højst mulige læringsudbytte ved ikke blot at fastholde men også videreudvikle undervisningskvaliteten. Det er et rum, hvor underviserne på tværs af undervisningsteams kan eksperimentere og lære af hinanden for fortsat at forbedre og udvikle undervisningen.

Portfolio review

På arkitektskolen afholder underviserne to gange årligt portfolio review, hvor de drøfter undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater samt identificerer forskellige problemstillinger og mulige løsninger til kommende studieforløb. Portfolio reviews er baseret på undervisernes mundtlige præsentationer af studieforløbene samt eksempler på de studerendes arbejde. Som opfølgning på undervisningen i efterårssemestret fokuserer de enkelte undervisningsprogrammer på progression i studiet og inddrager alle studieenheder fra 1. år på bacheloruddannelsen til 3. semester på kandidatuddannelsen. Som opfølgning på forårssemestrets undervisning er der fokus på de studerendes niveau på tværs af undervisningsprogrammerne med afsæt i hhv. bacheloruddannelsens 1. år og 2.-3. år og på kandidatuddannelsen.

Programkoordinatorerne er tovholdere og udarbejder efter hvert portfolio review et konkluderende notat, som behandles på det følgende programkoordinatormøde. Uddannelseschefen orienterer den faglige ledelse om status og eventuelle ændringer.

Uddannelsesforløb uden for arkitektskolen

De studerende har igennem uddannelsen ét obligatorisk praksisforløb i form af bachelorpraktikken og har derudover mulighed for at gennemføre et semesters praktik på 1. semester på kandidatstudiet. Der er også mulighed for at tage på udvekslingsophold i udlandet enten på bachelor- eller kandidatuddannelsen.

De studerendes deltagelse i praktik på 1. semester på kandidatuddannelsen og udvekslingsophold behandles efter hvert semester af programkoordinatorerne og uddannelseschefen og indgår i Uddannelsesredegørelsen.

Praksisforløb på bacheloruddannelsen
På 5. semester er de studerende i tre ugers virksomhedspraktik i en fagligt relevant virksomhed.
Praktikken er den primære del af et kortere praksisforløb på en måned, der også giver en introduktion til byggelovgivning samt byggeriets samarbejdsformer og -faser. Praktikken fungerer som en form for udvidet virksomhedsbesøg, hvor de studerende får et indblik i de forskellige jobmuligheder og en fornemmelse af arbejdsmarkedets bredde. Ligeledes viser skolen de studerende, at arkitektfaget både har en faglig og geografisk bredde og forskellighed, der gavner dem, når de dimitterer fra skolen. Forløbet afsluttes med fælles og individuel refleksion. Den fulde beskrivelse af praksisforløbet kan ses i studieordningen.

Det er skolens ansvar at finde relevante virksomheder til praksisforløbet, og det er derved også skolen, der beslutter, hvilke virksomhed den enkelte studerende skal besøge. Arkitektskolen Aarhus har løbende dialog med virksomhederne for at sikre, at de er i stand til at tilbyde arkitektfagligt indhold til de studerende. På denne måde sikrer skolen, at alle studerende kommer ud i praksisforløb, der har faglig relevans.

Praktik på kandidatuddannelsen
Den studerende kan vælge at erstatte sit 1. semester på kandidatuddannelsen med et praktikophold af en varighed på fem måneder på fuld tid, enten i Danmark eller i udlandet. Dette giver den studerende mulighed for at afprøve og videreudvikle de erhvervede teoretiske og metodiske kvalifikationer i studierelevant erhvervssammenhæng, mens det ligeledes hjælper den studerende med at afklare hvilke kompetencer, der er relevante i praksis. Derudover styrker praktikken den studerendes egen karriererefleksion og giver indsigt i fremtidige jobmuligheder. Praktikopholdet kan foregå i en offentlig eller privat virksomhed, der løser arkitektfaglige opgaver og kan yde faglig praktikvejledning. Den studerende finder et relevant praktiksted på eget initiativ og i dialog med en underviser fra den studieenhed den studerende skal fortsætte sine studier på efterfølgende.

Arkitektskolen sikrer kvaliteten af praktikken blandt andet ved, at underviseren godkender praktikaftalen, hvis praktikstedet vurderes at være faglig relevant for den studerendes efterfølgende studieforløb. I løbet af praktikperioden føres der faglig supervision af den studerende, samtidig med at den studerende skal føre en logbog og udfærdige en sammenfattende, skriftlig rapport og refleksion, som skal afleveres til bedømmelse ved semesterets afslutning. Praktikrapporten bedømmes ’godkendt’/’ikke-godkendt’ af den studerendes vejleder. Alle formelle krav kan ses i den til en hver tid gældende studieordning (aarch.dk/studieordninger-og-bestemmelser/).Som supplement gennemføres efter praktikken en skriftlig evaluering blandt de studerende, der har været i praktik (første gang i 2019).

Udveksling
Arkitektskolen Aarhus samarbejder med udenlandske institutioner inden for både forskningsarbejde og udveksling af undervisere, forskere og studerende. Rammerne for samarbejdet fastsættes af skolens internationale udvalgi tæt samarbejde med skolens undervisningsprogrammer og forskningslaboratorier. Når det i forsknings- og undervisningssammenhænge giver mening, etableres et akademisk samarbejde, der betyder, at de studerende kan komme på udvekslingsophold på de gældende institutioner. De studerende skal erhverve sig kompetencer, der står mål med de semestre, de er udrejst på. Dette verificeres ved, at de studerende består deres forløb på den udenlandske institution. Derudover er der løbende dialog med de akademiske samarbejdspartnere, hvor både ledere og undervisere, typisk i forbindelse med konferencer og egen udveksling, besøger institutionerne ligesom der efter hvert semester med mulighed for udveksling gennemføres en skriftlig evaluering blandt de studerende, der har været på udvekslingsophold (første gang i 2019).

Ekstern evaluering af uddannelserne

Fra 2020 og herefter hvert sjette år evalueres skolens bachelor- og kandidatuddannelse af et panel sammensat af eksterne repræsentanter med faglighed indenfor arkitektur og didaktik. Paneldeltagerne udvælges bredt, så der er input fra forskellige fagligheder og med en forståelse for skolens undervisningsform. Evalueringen har fokus på mål, indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen.

RIBA Part 2
Kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus er valideret af det anderkendte RIBA (The Royal Institute of British Architects). RIBA er en professionel sammenslutning af arkitekter, der akkrediterer alle arkitektuddannelser i Storbritannien samt et stort antal arkitektskoler verden over. RIBA Part 2-valideringen tager udgangspunkt i 11 generelle kriterier, der spænder fra viden om historie og teori over bygningsdesign til forståelse for arkitektens rolle i samfundet. RIBA Part 2–(gen)valideringen er en internationalt anerkendt blåstempling af kandidatuddannelser, der stiller skolens kandidater stærkt, både i Danmark og internationalt. Det giver ligeledes skolen mulighed for at blive sammenlignet med førende arkitektskoler i verden.

Opnåelse af fortsat RIBA Part 2-validering sker med udgangspunkt i krav til opfølgning og anbefalinger fra den seneste rapport fra RIBA, som fornyes hvert fjerde år. Uddannelseschefen er ansvarlig for opfølgningen.

Ekstern censur
Med udgangspunkt i gældende lovgivning og bekendtgørelse udfærdiger de eksterne censorer censorindberetninger på baggrund af deres bedømmelser på uddannelsen. Indberetningerne har fokus på, om de studerende opfylder læringsmålene, om bedømmelserne er sket i henhold til gældende regler, de studerendes kompetenceniveau og eventuelle forslag til forbedringer. En række eksterne censorer fungerer som gennemgående censorer på afgangsbedømmelserne og har derved mulighed for at give en mere generel vurdering af skolens afgængere. Alle censorindberetningerne behandles både i censorformandskabet og internt på skolen af uddannelseschefen og programkoordinatorerne, hvilket ligger til grund for refleksionerne, som er en del af Uddannelsesredegørelsen.