Kursets sigte
REVIT er det mest udbredte digitale modelleringsværktøj i byggebranchen, på tegnestuer og i kommuner. Kurset er kompetencegivende og rettet mod arkitektjobs i den private og offentlige sektor.
Kursets opbygning
Kurset foregår online og veksler mellem ugentlige vejledningsmøder hver torsdag kl. 16.30 – 18.00 og individuelle hjemmestudier af digitale tutorials ”med hands on” modelleringsøvelser.
Kurset strækker sig over 12 uger med start torsdag den 23. februar 2023 til og med torsdag den 25. maj 2023. Det er muligt at afslutte kurset tidligere og hurtigere ved en forhøjet studieindsats, da alle kursets tutorials vil være tilgængelige fra kursusstart.
Man skal forvente at bruge ca. 10 timer pr. uge.
Du kan høre mere om kurset på informationsmødet, og du kan nedenfor downloade en folder med en uddybende beskrivelse af kurset. jf. afsnittet ‘Praktisk information’ nederst.
Kursets indhold
Kurset giver dig indføring i 2 niveauer af Revit Architecture:
- BASIC med elementær bygningsmodellering i Revit
- ADVANCED med Revits avancerede værktøjer
Herudover indgår 3 forelæsninger om Det Digitale Byggeri og en konkret byggesag, hvor Revit har været det grundlæggende værktøj.
På 3 af de ugentlige torsdagsmøder vil der endvidere være input af konstruktør Thomas Rasmussen (E+N Arkitektur) eller Simon Arnbjerg (Arkitema) om ‘Revit i praksis på tegnestuen’.
Praktisk information
- Generelt informationsmøde for dimittender i FAOD onsdag d. 25. januar 2023
- Revit – Informationsmøde: Torsdag d.2. februar 2023 kl. 16.30 via Microsoft Teams.
- Tilmeld dig til Revit-infomødet hos kursusleder Per Kortegaard på pko@aarch.dk.
- Kursusperiode: 23. februar – 25. maj 2023
- Underviser: Per Kortegaard, Lektor Emeritus, Arkitekt MAA.
- Kursuspris: Kr. 8.000,-. Ledige kan søge kursusprisen dækket af det lokale Jobcenter.
- Maximum antal deltagere: 20. Minimum antal deltagere: 5
Er du interesseret i at deltage i kurset, så tilmeld dig kurset nedenfor – snarest, hvorefter du kan søge kursusafgiften betalt af dit lokale Jobcenter.
Kontaktperson på Jobcenteret i Aarhus: Ellen Julin, Tlf.: 89 40 10 15.Kontakt Jobcenteret
Efter gennemførelsen af kurset bliver der udstedt kursusbevis.
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RELATERET INDHOLD
The page you have selected is currently not available in English.