Boglancering: Earthshine + forelæsning ved George Descombes
Bogen er skrevet af lektor og landskabsarkitekt MDL Stefan Darlan Boris og udgives af Arkitektens Forlag. Boglanceringen starter med en festforelæsning af Georges Descombes, der præsenterer hans og Superpositions 25-år lange arbejde med at transformere Aire-floden. Derefter er der en samtale mellem forlagsredaktør Kristoffer Weiss, Georges Descombes og forfatter Stefan Darlan Boris. Til sidst boglancering med en kold fyraftensøl til alle, der har lyst til sådan én!
Klimakrisen er også en forestillingskrise. I bogen Earthshine. An Essay on Watershed Imagining tager landskabsarkitekt MDL Stefan Darlan Boris læseren med på en sanselig rejse gennem havebiografer, grønne huler og lysende landskaber.
Med afsæt i Georges Descombes og Superpositions omdannelse af Aire-floden i Geneve, ét af det 21. århundredes mest ikoniske flodprojekter, viser Stefan Darlan Boris, hvordan havekunsten kan hjælpe os til at forestille os verden som et fælles livsterræn, og hvordan vandskel er et fælles anliggende i et nyt klimatisk regime.
Bogen indeholder ud over forfatterens tekst og billeder også en række nye flodtegninger af Georges Descombes.
Foto fra bogen Earthshine.
David Sim lecture at AAA
Clay. Photo: Emma Rishøj Holm