Byen kalder – Arkitekturværksted for børn

Eftermiddagshold for børn i alderen 10-12 år - onsdage i efteråret 2025
Kategori: Event
Dato: 27/08/2025 - 03/12/2025
Tid: 15:30 - 17:30
Lokation: Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 Aarhus C

Er du vild med at skabe, være kreativ og bruge din fantasi, og er du mellem 10-12 år? Så har du nu muligheden for at ’gå til arkitektur’ på Arkitektskolen Aarhus.

Bliv en del af Byen kalder – arkitekturværksted for børn, som hver onsdag i efteråret giver dig muligheden for at udforske arkitekturens verden. Her vil vi sammen dykke ned i vores byer og bygninger. Vi vil opdage nye ting, lave arkitekturmodeller, byrum, huse, byrumsmøbler og meget mere!

Du bliver introduceret til mange af arkitektens forskellige arbejdsredskaber, fra blyanter og papir til computere, 3D-printere og fysiske modeller. Arkitektur skal opleves med alle vores sanser, så vi skal også på byvandringer, opdage nye ting i vores byer og få gode ideer til, hvordan vi løser konkrete udfordringer.

Du behøver ikke at være en mesterdesigner eller have prøvet at arbejde med 3D-programmer og tegning, når du starter på forløbet. Du skal bare have lyst til at eksperimentere, arbejde med byens arkitektur, have det sjovt og bruge din fantasi.

Det foregår onsdage i efteråret 2025 i tidsrummet 15.30-17.30 med i alt 14 undervisningsgange. Du skal være 10-12 år gammel for at være med.

Det er gratis at deltage.

Praktisk info

Der er plads til 12 børn på hvert hold. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Aldersgruppe: 10-12 år
Sted: Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads, 8000 Aarhus C (projektrum 4)
Tid: Onsdage i tidsrummet 15.30-17.30 i efteråret 2025. Forløbet strækker sig over 14 uger med start onsdag den 27. august i uge 35 og afslutning onsdag den 3. december i uge 49.

Tilmelding

Vi oplever pt. problemer med vores tilmeldingsformular. Ønsker du at tilmede dit barn, så kontakt Rune Christian Bach på rcb@aarch.dk.

‘Byen kalder – Arkitekturværksted for børn’ er en del af en række sammenhængende aktiviteter om arkitektur og byrum for børn og unge, som finder sted i løbet af 2025. Projektet er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Utzon Center og er støttet af Statens Kunstfond.

Billede slider