MorgenPerspektiv – Mellem sandhed og konsekvens (-LCA)

MorgenPerspektiv om konsekvens-LCA og naturens naturlighed
Kategori: Event
Dato: 11/12/2025
Tid: 08:30 - 10:00
Lokation: Didakteket, Arkitektskolen Aarhus

Perspektiv inviterer igen til et gratis morgenarrangement - denne gang med fokus på den nyeste viden om konsekvens-LCA og naturens naturlighed. Se frem til oplæg fra Lotte Bjerregaard Jensen (professor MSO, Arkitektskolen Aarhus), August Sørensen (diplomingeniør, Ekolab & ekstern lektor, Arkitektskolen Aarhus) og Skjold Alsted Søndergaard (PhD fellow ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet)

I forskningsprojektet Regenerativt Byggeri – Eksempler, fortællinger og processer fra et igangværende paradigmeskifte fremtræder det stedspecifikke og de skrøbelige naturlige processer som centrale. Dyb økologisk forståelse for det konkrete sted, bliver en forudsætning for regenerative designstrategier. Samtidig efterspørger byggeriet stadig større transparens i de komplekse, globale forsyningskæder. En transparens, som konsekvensbaseret LCA er udviklet til at belyse gennem analyser af markeder, dynamikker og forbrug.

Men hvordan forbinder vi disse to verdener? Hvordan kan vi arbejde med det helt stedsspecifikke og koble det til en mere universel tilgang for kvantificering af metabolismen mellem bygninger og landskaber, off-site og on-site?

Arrangementet er gratis – men kræver tilmelding.

Tilmeld dig her.