U-days

Åbent hus for uddannelsessøgende
Dato: 19/02/2026 - 21/02/2026
Lokation: Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads, 8000 Aarhus C
Arrangør: Arkitektskolen Aarhus / U-days

Overvejer du at uddanne dig til arkitekt? Kom med, når Arkitektskolen Aarhus inviterer indenfor til Danmarks største åbent hus-arrangement for videregående uddannelser. I år afholdes U-days d. 19.-21. februar og alle er velkomne.

Arkitektfaget spænder vidt. På Arkitektskolen Aarhus uddanner vi de arkitekter, der skaber fremtidens bæredygtige byer og landskaber.

Til u-days får du et unikt indblik i arkitektuddannelsen og studiemiljøet her på skolen. Du møder vores studerende og oplever en skole, der med sine helt særlige faciliteter er designet til den nye arkitektuddannelse. Glæd dig til at besøge værksteder, tegnesale, bibliotek og auditorium.

Vi præsenterer det samme program torsdag og fredag kl. 13.00-15.00 og lørdag kl. 10.00-12.00, så du behøver kun at komme én dag. Se alle programdetaljer her. Vi anbefaler, at du kommer fra start og bliver til slut, da du på den måde får den bedste oplevelse. Du møder bare op, tilmelding er ikke nødvendig.

På arkitektstudiet arbejder du med emner som naturindsigt, kulturforståelse og kunstnerisk dannelse. Samtidig er der mange muligheder for at anvende nye digitale værktøjer og udforske materialer og håndværkstraditioner i skolens værksteder. Alt det og meget mere kan du få indblik i på u-days.

  • Læs mere om arkitektuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus
  • Kontakt studievejleder Stine Skou Nielsen på ssn@aarch.dk hvis du har spørgsmål om uddannelsen eller U-days

Vi glæder os til at byde dig velkommen til åbent hus på Arkitektskolen Aarhus.

Billede slider
1/1