Hvad skal vi med (mere) beton?

Ph.d.-studerende Jon krähling Engholt udstiller sit arbejde med beton i Onsite Gallery fra den 4. juli. Udstillingen viser eksperimenter med støbemetoder i beton med fokus på de kvaliteter, der opstår under mødet mellem beton og støbeform.

Beton er et moderne industriprodukt, der i Danmark produceres i præcise standardelementer, der oftest fremmedgør os med store og kolde grå flader. Men kan vi kigge ind i materialet og finde en genkendelighed i dets naturlige bestanddele, nøjsomt opgravet og sammenblandet til en plastisk substans? Kan vi finde kvaliteter i at udforske det uperfekte i et materiale?

Vi genkender det i farvespillet i en murstensmur, hvor hver enkelt mursten har sin egen nuance afhængig af lerblanding og brænding – sin egen fortælling om, hvor den er gravet op og hvor den har ligget i den store teglovn. Vi genkender det i det legende spil af refleksioner på en metalfacade, hvor hver enkelt plade bøjer næsten uanseeligt lidt i forhold til sin nabo – aftryk fra et ellers perfekt udført industrielt materiale opsat af menneskehånd. Og vi genkender det i beton støbt mod brædder, hvor hver enkelt brædde har afsat sit eget unikke mønster til betonens overflade – et mønster dannet inden i et træ gennem generationer og bragt frem gennem teknisk snilde.

Man kan stadig fornemme plasticiteten, viskositeten af betonen i dens tidligere tilstand, mens den løber ujævnt ned af støbeformens sider. En tilstand fanget i hvile, som en legemliggørelse af erfaring og erindring om dens tidligere natur.
Elisabeth Shotton, Material Imprecision, 2006

Om udstillingen forklarer Jon krähling Engholt:

En arkitekt giver form til noget, der endnu ikke er sat i verden. Noget der ikke er bygget endnu. Arkitekten skal derfor vide meget om, hvordan man kan bearbejde de materialer, der er til rådighed – viden der knytter sig tæt til oplevelsen og sansningen af den byggede form. Nogle gange overrasker byggematerialer os, når vi bearbejder dem, og disse overraskelser kan løfte vores oplevelsen af den byggede form: Vi genkender det uperfekte i materialerne, det uperfekte i naturens værk – og måske dermed også i os selv.

Vi genkender det i farvespillet i en murstensmur, hvor hver enkelt mursten har sin egen nuance afhængig af lerblanding og brænding – sin egen fortælling om, hvor den er gravet op og hvor den har ligget i den store teglovn.

Vi genkender det i det legende spil af refleksioner på en metalfacade, hvor hver enkelt plade bøjer næsten uanseeligt lidt i forhold til sin nabo – aftryk fra et ellers perfekt udført industrielt materiale opsat af menneskehånd.

Og vi genkender det i beton støbt mod brædder, hvor hver enkelt brædde har afsat sit eget unikke mønster til betonens overflade – et mønster dannet inden i et træ gennem generationer og bragt frem gennem teknisk snilde.

I mit projekt eksperimenterer jeg med støbemetoder i beton, der lader netop disse kvaliteter opstå under mødet mellem materiale og teknik – mellem beton og støbeform.

Beton kan være svært at arbejde med og udforske, for det du designer og bygger er jo ikke den færdige form – det er en støbeform som ikke eksisterer som andet end et minde man kan aflæse i den hærdede betons geometri og overflade. Når du udforsker beton handler det derfor ikke kun om hvordan betonen opfører sig, men i lige så høj grad om hvad den reagerer på – hvad der omslutter den flydende beton. Betonen begynder sit liv med at udfordre sine omgivelser: Den er flydende, tung og vil udnytte enhver mulighed for at undslippe støbeformen. Mine eksperimenter undersøger, hvad der sker, når man begynder at give betonen lov til at påvirke eller undslippe støbeformen – eller hvad man kan gøre når der slet ikke er nogen støbeform.

Et udvalg af digitale redskaber hjælper mig til at forstå materialets adfærd og designe præcise eksperimenter. Med værktøjerne modellerer og simulerer jeg hvordan beton og støbeform opfører sig – og bruger omvendt løbende de fysiske støbninger til at forbedre disse værktøjer. På den måde begynder jeg at forstå, hvordan jeg kan ændre støbeprocessen og dermed den støbte form. Jeg bruger løbende disse input til at forfine eksperimenterne og min egen intuition om forhandlingen mellem den tunge flydende masse og dens afgrænsning.

I udstillingen kan du se et udvalg af støbninger og billeder af deres undfangelse. Den ene serie er støbt i perforeret gummi, der næsten ikke magter at bære den tunge betonen og afholde den fra at flyde ud. Den anden serie viser beton støbt i stof forstærket med mønstre af 3D-printet plastik, der påvirker stoffets evne til at strække sig under vægten af den flydende beton.