In Search of Responsible Architecture: Sustainable Building Practices for Behavior Change
Ph.d.-projekt af Ricelli Laplace Resende
Ph.d.-projekt af Ricelli Laplace Resende
Arkitekturens praksis er i dag grundlæggende ansvarlig for, at skabe etisk-forsvarlige løsninger på problemstillinger omkring bosætning og bebyggelse og samtidig sikre, at designløsningerne ikke kompromitterer kommende generationers velfærd (Collier, 2006). Selvom diskussioner omkring bæredygtige projekter og værktøjer til at bedømme grønne byggerier fylder meget i litteraturen, har måden arkitektur i dag udøves på stadig enorme miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske omkostninger.
Den største barriere for at opnå en bæredygtig fremtid er således ikke mangel på viden om bæredygtig arkitektur, men den afstand, der er mellem miljømæssig viden og miljørelateret adfærd (Kollmuss and Agyeman, 2002).
Af denne grund er strategier for adfærdsændringer et vigtigt element, der bør indføjes i de holistiske metoder, arkitekturens design, evaluering og praksis anvender. Dette ville kunne påvirke arkitekters og kunders valg i forhold til design i retning af miljøvenlig adfærd.
Som svar på denne udfordring introducerer ph.d.-projektet konceptet Responsible Architecture (RA). RA præsenteres som et design-paradigme, der gør brug af bæredygtige byggepraksisser, som opfordrer til deltagelse til at fremme et mål om langsigtet bæredygtig adfærd. Dette opnås ved at udvikle rammerne for planlægnings- og byggeprojekter, der gør brug af designprincipper og -teknikker indenfor de følgende fire hovedområder: miljø, samfund, økonomi og strategier for adfærdsændringer.
I ph.d.-projektets første del (den teoretiske) opbygges en analyse af individuelle casestudier i forskellige projekter (Japan, Mongoliet, Brasilien og Danmark) med det formål, at præsentere eksempler på konstruktioner, der har anvendt RA-principper i deres design- og byggeprocesser for at opnå langsigtede bæredygtighedsmål. Dette medvirker til at opbygge en rammesætning, der kan anvendes i kommende projekter.
I ph.d.-projektets anden del implementeres research-by-design-metoden. Her implementeres erfaringer fra en egentlig bygningskonstruktion, som involverer det givne lokalsamfund samt arkitektstuderende. Dette bidrager til at evaluere og vurdere forskningens rammer og dens indvirkning på projekter i den virkelige verden.
De indledende pilotstudier viste en forbedring af deltagernes miljømæssige viden og adfærd. Forbedringen blev opnået ved at anvende metoder, der opfordrede til deltagelse og ved at målrette projekter i forhold til at skabe viden, værdier, motivation, hensigtsmæssige incitamenter og en følelse af ejerskab.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE