For at søge om optagelse på kandidatuddannelsen skal du have færdiggjort din bacheloruddannelse i arkitektur eller arkitektoniske studier.
Herunder kan du læse om de forskellige ansøgningsmuligheder. Hvordan du skal ansøge, afhænger af om du har en bachelorgrad fra Arkitektskolen Aarhus, fra en anden uddannelsesinstitution eller om du søger som international studerende.
Læs om optagelse på kandidatuddannelsen i fanerne herunder:
Studerende fra Arkitektskolen Aarhus
Hvis du har færdiggjort en bacheloruddannelse i arkitektur på Arkitektskolen Aarhus, har du et retskrav på optagelse, hvis du søger ind på kandidatuddannelsen i umiddelbar forlængelse af din bacheloruddannelse, dvs. ved førstkommende studiestart efter din afslutning.
Derudover stiller Arkitektskolen Aarhus en garanti for optagelse på kandidatuddannelsen, hvis du søger optagelse inden for 3 år efter afslutning af din bacheloruddannelse på Arkitektskolen Aarhus. Din garanti bortfalder, hvis du søger, men ikke tager imod tilbud om optagelse. Det vil sige, at fortryder du en ansøgning, så skal du annullere den inden ansøgningsfristens udløb.
Hvis du annullerer din ansøgning efter ansøgningsfristens udløb, bortfalder din garanti, og du bliver derfor ved en eventuel kommende ansøgning behandlet efter samme procedure og ansøgningsfrist som ’Bacheloruddannede fra Arkitektskolen Aarhus for mere end 3 år siden’, (dvs. deadline for ansøgning er 1. februar.).
Deadline
Deadline for ansøgning til kandidatuddannelsen med semesterstart 1. september:
- 15. maj kl. 12.00(samme år)
Deadline for ansøgning til kandidatuddannelsen med semesterstart 1. februar er udfaset, så der optages kun studerende med semesterstart 1. september.
Ansøg om optagelse på kandidatuddannelsen her (Studerende fra Arkitektskolen Aarhus)
Bacheloruddannede fra Arkitektskolen Aarhus for mere end 3 år siden
Har du færdiggjort din bacheloruddannelse på Arkitektskolen Aarhus for mere end tre år siden, fremgår proceduren for ansøgning af nedenstående link, hvor ansøgningsfrister samt guidelines også er anført. Hvis din bacheloruddannelse er 3 år eller ældre, anvender du proceduren for de internationale studerende, da det sikrer en bedre koordination af ansøgningsprocessen.
Deadline for ansøgning til kandidatuddannelsen i arkitektur er 1. februar.
Bacheloruddannede fra andre danske uddannelsesinstitutioner
Har du færdiggjort en bacheloruddannelse fra en anden uddannelsesinstitution end Arkitektskolen Aarhus, kan du ansøge om optagelse på kandidatuddannelsen gennem linket nedenfor. Du anvender proceduren for det internationale studerende, da det sikrer en bedre koordination af ansøgningsprocessen.
Bemærk venligst:
Personer med en bachelorgrad fra de danske konstruktøruddannelser og ingeniøruddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet opfylder ikke adgangskravene til optagelse på kandidatuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus.
Deadline for ansøgning til kandidatuddannelsen i arkitektur er 1. februar.
Internationale studerende
Vi tilbyder en toårig kandidatuddannelse i arkitektur (MA) til alle internationale studerende med en adgangsgivende bachelor i arkitektur eller tilsvarende fra andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningen foregår på engelsk.
Ansøg og læs mere om optagelse som international studerende
Deadline for at søge om optagelse på kandidatuddannelsen i arkitektur er 1. februar.
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE