Karl Christiansen udgiver ny bog om tektonik

I 2015 udgav professor Karl Christiansen bogen “TECTONICS – THE MEANING OF FORM“, der tog fat på forholdet med form og indhold, og nu er han klar med opfølgeren “Tektonik – Den tektoniske fordring”, der udkommer d. 28. marts på forlaget Valville.

Med undertitlen ”Den tektoniske fordring” – en tydelig henvisning til Løgstrups ”etiske fordring” – signalerer Karl Christiansen fra første færd sit ærinde: Tektonik – det vil sige arkitekturens grundlæggende princip, som forfatteren ser det – er ikke bare arkitekturens logik, men også dens etik. I en tid hvor prætentiøse projekter står eller falder på diverse havnefronter, som følge af mere eller mindre uigennemskuelige politiske, økonomiske – nu også økologiske – interesser, synes det mere end nogensinde påkrævet at skabe klarhed om hvad der definerer god arkitektur, forud for alle disse ydre hensyn. ”Form follows function”, erklærede modernismen håbefuldt; i dag synes denne formel fordrejet til en karikatur hvor uklar funktion fører til forvirret formgivning. Heldigvis er arkitekturen ikke født i går: Den har en årtusindlang tradition at falde tilbage på, i slige ”krisetider” som vores åbenbart er.

Karl Christiansen bringer rundhåndet denne årtusindlange erfaring i spil, både hvad angår indhold og form. Hans fremstilling af tektonikkens teori inddrager eksempler fra det græske tempel til Utzon og Zaha Hadid; men vigtigere er måske det særligt arkitektoniske blik på videnskabens og filosofiens historie gennem de samme årtusinder: fra Euklid til Mandelbrot, fra Aristoteles til Heidegger.

Bogen henvender sig begribeligvis til læsere engageret i arkitekturens teori og praksis; men ved sine transversale bevægelser gennem sproget, filosofien, matematikken, billedkunsten, psykologien og etikken, vil den interessere et langt bredere publikum. Teknisk set er bogen den syntetiske opfølger til den analytiske (engelsksprogede) tectonics – the meaning of form (196 s., Systime 2015) der belyste Christiansens begreb om det tektoniske ved 50, meget forskelligartede, eksempler fra den fysiske verden.

Den tektoniske fordring sætter heroverfor, med Kants ord, begreb på anskuelsen. Der er dog stadig tale om en rhapsodisk, essayistisk skrivestil, hvor hvert enkelt afsnit – gerne modstillet intrigerende illustrationer – står og kan læses for sig selv. Tektonikken er, som forfatteren viser, ikke bare arkitekturens etik, men også dens poetik.