Mere plads til det ikke-menneskelige

Emma Helene Rishøj Holm har tegnet tre kontaktpunkter mellem øen Egholm og mennesket. De skal gøre os mere opmærksomme på stedet, vi opholder os på.

16.02.2021

I efteråret 2020 vandrede Emma Helene Rishøj Holm i dagevis nordpå ad Hærvejen. Hendes mål var øen Egholm i Limfjorden.

Udsnit af illustration // Emma Helene Rishøj Holm

”På min vej så jeg bl.a. en ibskal (muslingeskal, red.) på et skilt, som symboliserede sammenhæng med Caminoen. Og jeg følte på egen krop, at Egholm er en del af Europa og en del af verden.”

Vandringen ad Hærvejen var hendes måde at lære landskabet omkring Egholm at kende på. Sammen med en gruppe andre studerende skulle hun lave sit store efterårsprojekt 2020 der.

Op og ned med vandet

Da hun var færdig nogle måneder senere, havde hun tegnet en promenade, en bålhytte og et shelter til Egholm, som på hver deres måde fremhævede placeringen i det konkrete landskab.

”Promenaden ligger på strandengen og bevæger sig op og ned sammen med tidevandet og fremtidens havvandstigninger. Den er især tiltænkt fuglekiggere. I bålhytten kan man samles i grupper som fx skoleklasser, som kan sanke lokale råvarer og lave mad sammen. Og shelteret er fæstnet i træerne på en måde, så træet stadig er bevægeligt og kan gro rundt om det”, forklarer Emma.

Tæt eller åbent

Respekten for omgivelserne og det konkrete sted er gennemgående i Emmas måde at gå til arkitekturen på, og hun brugte en del af sin forudgående research på teorier om forholdet mellem mennesket og naturen med inspiration fra bl.a. Hans Fink, Timothy Morton og Mickey Gjerris. Hendes metoder var inspireret af økopædagogikken, der tilsiger, at vi skal lære i, gennem og om naturen på samme tid.

”Spørgsmålet er: Hvor meget skal arkitekturen skille os fra eller integrere os i vores omgivende miljø? Vi kan enten bygge alt fra ”plastikpose-tæt”, diffusionsåbent til helt åbent. Jeg tegnede fx bålhytten uden gulv og med vægge, der kan rulles ned. På den måde er der ikke meget, som skiller den besøgende fra omgivelserne. Arkitekturen kan på den måde forstås som en manifestation af vores natursyn. Og her er det konkrete møde mellem det byggede og økosystemet, det befinder sig i, centralt.”

Syv kvadratmeter

Emma ser arkitekten som en potentiel mægler mellem menneske og natur. Og hun er bevidst om de planetære grænser, som skal respekteres ved fremtidigt byggeri. To tidligere studerende ved DTU, Stephan Sander og Charlie Møller, har regnet ud, at vi i gennemsnit har syv kvadratmeter per planetarisk borger at bo på, hvis de grænser skal overholdes, og vi bygger med de materialer, vi gør i dag. Hver dansker bor i gennemsnit på 59.

Grænsen mellem fag og privatliv er ikke knivskarp i Emmas tilfælde. Ligesom hun i arbejdet på skolen søger bæredygtige løsninger i sine projekter, prøver hun at leve efter det kodeks, når hun har fri. Derfor har hun været med til at startet et kollektiv, hvor man deles om maden, pladsen og materialerne.

”Hvor meget kan vi dele? Og hvor meget – eller lidt – har vi egentlig brug for? Det vil jeg gerne undersøge”, siger hun.

Plads til det ikke-menneskelige

Og ligesom Egholm-projektet handler det i sidste ende om relationen til det ikke-menneskelige: Hvordan gør vi plads til det? Jo mindre plads, vi bruger, jo mere plads levner vi potentielt til det. Emma håber, arkitekter i fremtiden kan spille en vigtig rolle i den bestræbelse.

”Jeg har en tro på, at det at dele kan forbedre vores livskvalitet. Arkitekten kan gøre det valg mere tilgængeligt og attraktivt gennem sit arbejde. Vi har den evne, at vi kan tegne visionen for fremtiden op helt konkret, så man kan se den. En af de vigtigste opgaver som arkitekt er at være inspirator i denne sammenhæng.”

Trædesten

Emmas Egholm-projekt bliver næppe til virkelighed – i hvert fald ikke her og nu. Sådan er det med skoleprojekter. Men måske kan det blive til inspiration for andre, og i hvert fald er det en trædesten på Emmas vej mod et liv med en mere bæredygtig arkitektur. Men hvor de prøvende skridt på Hærvejen vil føre hende hen, når hun til sommer er færdiguddannet arkitekt, ved vi ikke endnu.

—
Arkitektskolen Aarhus skal flytte! Derfor holder vi til oktober fagfestivalen Opening i den nye bygning på Exners Plads, og du er inviteret! Hele året varmer vi op med historier om det, vi er til for: At uddanne kreative arkitekter til tidens udfordringer og forske i arkitekturens bidrag til at løse dem. Med andre ord: Engaging Through Architecture.