Den informationsteknologi, der understøtter stadigt flere menneskers arbejde, tilbyder os en frihed fra det fysiske rums grænser og begrænsninger. Hvad betyder det, at kontorbygningen skifter fra at være et funktionsbestemt sted, der giver rammer for arbejdsudstyr og kontakt med kollegaer, til at være virksomhedens fysiske værdimarkør og identitetsgiver?
Og kan arkitekturens fysiske fasthed få ny betydning som et alternativ til den friktionsløse digitale verden – som det, der kan tilbyde konkret, kropslig – og produktiv – modstand?
Sådan lød oplægget til OPEN ROOM-seminaret om det moderne arbejdsrum, og det er nogle af de spørgsmål, som publikationen forsøger at give svar på