Nyt nordisk forskningsnetværk om kulturmiljøer
Forskningsgruppen Bæredygtige Kulturmiljøer etablerer et nyt nordisk forskningsnetværk Kulturmiljøer i Norden forankret på Arkitektskolen Aarhus. Kulturmiljøet er, som en forholdsvis ny kulturarvskategori, ved at blive integreret i den fysiske planlægning i Skandinavien.
Men hvad kendetegner et godt kulturmiljø? Hvad udgør et kulturmiljø materielt og immaterielt, og hvilke sammenhænge er afgørende på tværs af både skala og kulturarvsforståelser? Hvordan bevares og udvikles kulturmiljøer hensigtsmæssigt, og hvilke værktøjer findes der til at sikre kulturmiljøer gennem bæredygtig planlægning?
De nordiske lande har en grundlæggende fælles tilgang til og forståelse af arkitektonisk kulturarv og kulturmiljøer, men der er en række forskelle landene imellem, for eksempel når det gælder vurderings- og kortlægningsmetoder, forvaltningspraksis og lovgivning.
OM FORSKNINGSPROJEKTET BÆREDYGTIGE KULTURMILJØER
Forskningsprojektet Bæredygtige Kulturmiljøer afsøger arkitektonisk kulturarv, kulturmiljøer og kulturmiljøernes rolle i bæredygtig planlægning. Forskningsprojektet har et anvendelsesorienteret sigte og indgår i samarbejder med flere kommuner. Forskningsprojektet løber fra september 2022 til marts 2026.
CONTACT
Related
YOU MAY ALSO BE INTERESTED IN