Ny struktur på arkitektuddannelsen
Nye kurser, valgfag og et øget fokus på transformation er blandt hovedpunkterne i den nye struktur for arkitektuddannelsen.
09.09.2024
Nye kurser, valgfag og et øget fokus på transformation er blandt hovedpunkterne i den nye struktur for arkitektuddannelsen.
09.09.2024
Da de studerende på Arkitektskolen Aarhus tog hul på det nye semester efter sommerferien, mødte de en hverdag med mere struktur og dedikeret tid til projektarbejde. Skolens undervisere har de seneste år arbejdet på en omfattende omstrukturering af uddannelsen, der nu bliver indført med nye studieordninger for både bachelor- og kandidatstuderende. De væsentligste ændringer inkluderer en tydelig opdeling mellem kurser og projektarbejde samt et markant øget fokus på transformation.
“Vores fag har gennemgået en udvikling, hvor der er et stadig større behov for specialiseret viden. Tidligere har vi bedt vores undervisere om at favne hele faget, men med den stigende kompleksitet er det blevet en urealistisk opgave. Det er samtidig umuligt at skabe et ensartet fagligt grundlag på tværs af en hel institution. Derfor ønsker vi nu at bygge et stærkt fælles fundament, som de studerende kan bygge videre på,” forklarer uddannelseschef Rasmus Grønbæk Hansen.
Hvert semester indledes nu med to kurser af tre ugers varighed, som følges af hele årgangen, hvorefter de studerende vender tilbage til deres faste studieenheder for at påbegynde projektarbejdet, der fylder resten af semesteret. De nye studerende på 1. semester friholdes dog fra denne struktur, og de bruger hele første semester på en introduktion til arkitektur som disciplin og praksis. Denne ændring betyder også, at livet og rytmen på skolen bliver anderledes, når samtlige studerende skal følge kurser de første seks uger af hvert semester.
”Jeg tror, at kursusperioden bliver en anden form for social læringssituation. Jeg har et håb om, at vi vil opleve en skole, der er meget mere levende, som en organisme fremfor enkelte studieenheder eller studerende. Der kommer til at være et liv i huset, som er anderledes,” siger Rasmus Grønbæk Hansen.
Kurserne er baseret på seks læringsfelter: Naturindsigt, Kulturforståelse, Kunstnerisk Dannelse, Arkitektur & Skala, Arkitektur & Teknologi og Arkitektur & Praksis.
“Kurserne fungerer som en fælles faglig rygrad, et formativt spor, der skal give vores studerende mulighed for at bygge et solidt fundament at navigere ud fra i deres arkitektoniske uddannelse. De seks læringsfelter skal således ikke ses som fag, men som en fælles referenceramme for faglig diskussion og udvikling studerende og undervisere imellem omkring emner der er essentielle for en grundforståelse af arkitektur, og som derfor hele tiden må være under udvikling. Det er vigtigt for os, at den nye struktur ikke ensretter studierne. Tværtimod udfolder læringsfelterne en pluralistisk invitation til at udvikle og kvalificere mangeartede idéer om, hvad arkitektur er, har været, bør være, og hvordan man arbejder med den,” siger professor Marie Frier Hvejsel.
Titlerne på alle de udbudte kurser på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen kan ses i faktaboksen herunder.
Kurser på bacheloruddannelsen:
Kurser på kandidatuddannelsen:
Efter de to kurser i starten af semesteret rykker de studerende for alvor ind på tegnesalene, hvor de i deres studios og units kan tage hul på projektarbejdet, der nu vil gå under betegnelsen “Atelier”. Til forskel fra tidligere er tiden til projektarbejde nu fuldstændig dedikeret, hvilket betyder, at de studerende ikke længere skal afbryde deres projekter for at deltage i forelæsninger eller andre aktiviteter. Indførelsen af kurser betyder dog også, at der samlet set vil være kortere tid til projektarbejdet i løbet af et semester.
”Vores erfaring med projektarbejde gør, at vi kan håndtere en forkortelse af projektperioden. Fordi vi samtidig understøtter fordybelse, og de studerende ikke forstyrres af alt muligt andet, vil den kortere periode forhåbentlig ikke påvirke den kompleksitet og dybde, de opnår i deres projekter,” siger uddannelseschef Rasmus Grønbæk Hansen, der bakkes op af professor Marie Frier Hvejsel:
”Vi håber at se en metodisk styrkelse i de studerendes afgangsprojekter, hvor de kan beskrive deres kunstneriske metode og proces mere præcist. Det vil være afgørende for at kunne bidrage til radikale omstilling af praksis, som vores studerende skal ud og være med til at drive frem”, siger hun.
Studierejser har traditionelt været en vigtig del af uddannelsen på Arkitektskolen Aarhus. Med den nye struktur bevares studierejserne, men de studerende får nu større mulighed for selv at vælge en studierejse, der passer til deres interesser. Der bliver samtidig mulighed for at vælge en studierejse i nærområdet, hvis man ikke ønsker at rejse langt væk.
”Vi tror på, at vi kan skabe en bedre uddannelse ved at give de studerende muligheder for selv at tage ansvar og træffe valg omkring deres studie. Det gør vi blandt andet med studierejser, hvor de tre gange i løbet af uddannelsen selv kan prioritere efter interesse,” siger Rasmus Grønbæk Hansen.
Til forskel fra tidligere vil skolens studerende altså ikke nødvendigvis skulle rejse afsted som en samlet studieenhed.
”Som undervisere er vi opmærksomme på, at vi skal være dygtige til at sikre, at vores studerende får et stærkt tilknytningsforhold til deres studieenhed. Tidligere startede vi første dag på tegnesalen, nu møder de ind og deltager i kurser sammen med folk fra forskellige enheder. Det kan skabe en udfordring for den sociale, såvel som den faglige, sammenhængskraft, og det kræver en større indsats for at skabe et ordentligt studiemiljø,” siger lektor Mo Michelsen Stochholm Krag.
Som en del af den nye struktur for arkitektuddannelsen vil transformation af eksisterende bygninger få en væsentlig større rolle – især på bacheloruddannelsen. Fremover bliver det et krav, at de studerendes bachelorprojekt skal være et transformationsprojekt.
”Om et år drømmer jeg om at høre fra de studerende gennem deres projekter, at de er i stand til at gå til det med et helt andet blik på, hvordan arkitekturen kan skabe en ny sameksistens med natur og klima. At vi kan gøre det, uden at det føles som en påtvungen korrekthed, men at det udspringer af en dyb nødvendighed og naturlighed hos de studerende,” siger uddannelseschef Rasmus Grønbæk Hansen.
De nye studieordninger træder i kraft fra studiestart 2024, og skolens undervisere har i hele august været dybt engageret i den afsluttende planlægning af det kommende semester.
”Når vi skal vurdere, om det nye curriculum er lykkedes, vil det være på baggrund af kvaliteten i projekterne og de studerendes tilegnede viden. Vi er i en implementeringsperiode, og der vil sandsynligvis være behov for justeringer,” siger lektor Mo Michelsen Stochholm Krag.
Uddannelseschefen er enig i, at der med tiden vil være behov for tilpasninger.
”Vi har udviklet noget, vi virkelig tror på, men vi er bevidste om, at der vil være steder, hvor vi skal justere og lære. Det ville være utroligt, hvis vi ramte den perfekte løsning i første forsøg. Faktisk skal vi som skole turde kaste os ud i den samme iterative proces, som vi beder vores studerende om at følge, hvor hver ny version bliver forbedret med lærdommen fra den foregående,” siger Rasmus Grønbæk Hansen.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE