Nybyggede parcelhuse: Drømmen om det gode liv og tilknytningens tektonik

Ph.d.-projekt af Caroline R. Beck

Projektet undersøger nybyggede parcelhuse som er tegnet af typehusfirmaer. I Danmark er parcelhuset både den boform som flest forbinder med ’det gode liv’ og samtidig er det den mest klimabelastende boligtype. På trods af dette, er nybyggede parcelhuse kun belyst få steder arkitekturforskningen – måske fordi der sjældent er uddannede arkitekter involveret i udformningen. På grund af nybyggede parcelhuses signifikante klimaaftryk, udbredelse og appel til danskerne synes det dog dybt relevant, at arkitekten forstår denne typologi for potentielt at kunne gentænke den til at operere inden for de planetære grænser.

Projektet er inddelt i to faser. I fase 1 kortlægges særligt vigtige bygningsdeles aktørnetværk og deres hverdagsfænomænologi. I fase 2 undersøger projektet gennem designeksperimenter hvad ændringer i dele af aktørnetværket kan medføre kædereaktioner med det mål for øje, at skubbe typologien i retning af at operere inden for de planetære grænser.

Terrassedør. Foto: Caroline R. Beck.

Fase 1 – Parcelhusets hverdagsfænomænologi og aktørnetværk

Projektet interesserer sig for sammenvævningen mellem den sansede, materielle hverdag, beboernes drømme om det gode liv, byggeteknologi og lovgivning. Projektet analyserer denne sammenvævning med udgangspunkt i Aktør Netværk Teori og arbejder med en symmetrisk analyse og kortlægning af både menneskelige- og ikke-menneskelige aktører.

Projektet identificerer nøglebygningsdele og rumlige teknologier, som beboerne i nybyggede enfamilieshuse forbinder med ’det gode liv’. Eksempler kunne være overgangen mellem inde og ude i form af sokkel-udluftere, elektronisk kontrollerede vinduer samt temperaturregulerende installationer som ventilationssystemer og gulvvarme. Andre eksempler kunne være den opdelte voksen- og børneafdeling, dobbeltcarporten og køkkenalrummet.

Der anvendes arkitektoniske analyseværktøjer til at gentegne og analysere de identificerede nøglebygningsdele for at finde underliggende strukturer, logikker samt formgivningsmæssige ’scripts’. I tråd med Research through Design dokumenteres og analyseres undersøgelserne gennem en visuel og rumlig produktion.
Med udgangspunkt i gentegningen af bygningsdelene kortlægges disses relationer til fx økologiske systemer, lovgivning og byggepraksisser. Dette gøres gennem litteraturstudier og ekspert interviews. Eksperterne kan være akademikere og praktikere som beskæftiger sig med rammesætningen for og planlægningen af boligmarkedet. At interviewe eksperter er bl.a. en strategi for at vurdere ikke-menneskelige aktørers agens (fx en lovgivningstekst eller forvaltningsprocedure). Der arbejdes løbende på visuelt at kortlægge aktørernes indbyrdes forhold.

Med fokus på de identificerede nøglebygningsdele undersøges beboernes hverdagsoplevelser i deres hjem og hvordan deres forestillinger om ’det gode liv’ udøves som materielt-diskursive praksisser. Undersøgelsen vil tage form af semi-strukturerede, go-along objekt-interviews hvor et rum eller et element i boligen er i fokus for samtalen. Der vil være særligt fokus på at forstå sammenhænge, overensstemmelser eller diskrepanser mellem beboernes drømme og forestillinger og deres fysiske, sensoriske, rumlige oplevelser i hverdagen i boligen.

Fra forskningen ved vi, at efterspørgslen og vores kollektive forestillinger om ’det gode liv’ måske udtales af individer men skabes, vedligeholdes og cirkuleres i et sammenfiltret væv af teknologi, byggesystemer, lovgivning, medier og vores sansede hverdag i boligen. Det er dette aktørnetværk som kortlægges i Fase 1. Arkitekturen er selv er en del af sammenfiltringen, og det er derfor, at den kan have en transformativ karakter. Dette udfoldes i fase 2.

Dobbelt carport. Foto: Caroline R. Beck.

Fase 2 – Tilknytningens tektonik

Med udgangspunkt i nøglebygningsdelene undersøger projektet delenes tektoniske transformationspotentiale. Målet er, at gentænke, tilpasse og formgive nøglepunkterne så bygningstypologien kan styres i retning af at operere inden for planetariske grænser, samtidig med at den tilbyder en attraktiv måde at bo på for beboerne. Denne fase skal altså belyse muligheder for at bygge nye, bæredygtige drømme og på denne måde skabe en kædereaktion der både rummer sociale og miljømæssige dimensioner som aktivt kan forbedre de eksisterende ubalancer som typologien skaber i det planetære regnskab. Hvordan kan man skabe ’tilknytningens tektonik’ hvor rum og materialer beriger hverdagslivet og understøtter fællesskaber med mennesker og andre væsner? Kan bygningsdele være katalysator for en bevægelse henimod at forstå os selv som en del af en større, økologisk helhed?

I forskningen bliver der ofte peget på en kulturel forståelse af ’det gode liv’ som barriere for at bygge mere bæredygtigt. Arkitekters ’svar’ på dette er ofte at vise gode, alternative eksempler på måder at bo på. Mens best cases er værdifulde bidrag har nærværende projekt en anden tilgang. I stedet spørger projektet om man ved at ændre en del af aktørnetværket, nemlig bygningsdelen, kan igangsætte en kædereaktion som skaber mere bæredygtige drømme.