KUNSTEN PÅ SKOLEN

Lea Porsager på en del af værket Repulsive Enchantment på Arkitektskolen Aarhus[/caption]

Værket Repulsive Enchantment er skabt af kunstner Lea Porsager til den nye arkitektskole på Exners Plads.

Repulsive Enchantment består af forskellige magneter eller magnetiske scenarier i forskellige størrelser, der manifesterer sig materielt og virtuelt. Værket spænder over store dele af bygningen, i vertikale og horisontale felter, med referencer til alt fra magi til kvantemagnetisme (som stadigt er et ikke fuldt forstået fænomen) og bananfluer.

“Magnetisme er naturligvis brugt i videnskaben, i industrien, men dens hypnotiserende, usynlige kraft er også brugt i forskellige spirituelle sammenhænge og i avanceret kvante-fysik. Det viser magnetens spænd, tiltrækning og frastødning – dens iboende polaritet”, siger Lea Porsager.

Værket består af fire dele:

• Red Rising / Plunging er fire monstrøse hesteskosmagneter, der er installeret i forbindelse med bygningens facade.
• Magnetic \ Superstition griber fat om arkitekternes (ADEPTs) koncept med synlig rørføring. Værket knytter sig helt bogstaveligt til radiatorrørene som skulpturelle magnetfelter.
• Too Hot / Hard to Handle er indgraveret tekst på ni sæt håndtag i hovedaksen af glasdørene gennem bygningen. Ordlyden griber ind i de andre værker og den samlende figur: magnetisme.
• Dertil kommer den virtuelle del af værket: Sensory \ Vibrations [Facilitated by the Quantum Behavior of A Fruit Fly] som er en 3D-animation. Det er en animeret organisme med referencer til kvantemagnetisme og banan-flue-fostre – et pulserende, vibrerende element uden binding til noget uden for sig selv.

Oplev den virtuelle del af værket

Det første værk, man møder, når man ankommer til skolen ad hovedindgangen, er Kaspar Bonnéns gigantiske værk bestående af flere kæmpelærreder. Værket er så omfangsrigt i form og indhold, at kunstneren endnu ikke har kunnet indsnævre en titel til det. Det følger de store vægflader højt oppe i det voluminøse kantinerum og tager sig forskelligt ud, om du kommer ind ad hoveddøren, sidder ved kantinens borde eller er på vej videre ind i udstillingsrummet. Værket er skabt til rummet, og den måde lærrederne følger væggenes forløb betyder, at værket aldrig vil tage sig ud på samme måde i andre rum. Motivet er detaljerigt og legende med genkendelige detaljer og rummeligheder, der snor sig ind og ud af hinanden, således at øjets udforskning vil være forskellig hver gang, man går på opdagelse i billederne.

Når Bonnen leger med rum og flere skalaer på én gang, og lader hverdagens motiver væve sig ud og ind af hinanden, giver han den arkitektstuderende et spejl til sin egen hverdag på studiet. Bevæger man sig op ad trappen i kantinerummet mod første sal ændrer perspektivet sig, og man er pludselig i øjenhøjde med værket. Det føles, som man kan række ud og fange de mange detaljer, hvilket pludselig også giver en bevidsthed om at være meget tættere på rummets vægge. Længere inde og oppe i bygningen fanger man udsnit af det omfangsrige værk gennem glaspartier og bygningsåbninger, der på forskellig vis indrammer værket i nye udsnit. Bonnéns værk lever således gennem hele bygningen, og gør opmærksom på nye sider af sig selv og den bygning, det er skabt til.

Om kunstneren

Kaspar Bonnén er en dansk billedkunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Han er især kendt for sine detaljerige malerier, og han har lavet en del samarbejde med kunstnerne Tal R og Fos. Han har også udgivet digtsamlinger.

Født: 1968

Hovedtrappen i kantinerummet leder op til Projektrum 1, som -ligesom de øvrige projektrum- er åbne læringsrum, der over tid (i løbet af dagen, semesteret, studieåret) udfyldes af pauser, aktiviteter og eksperimenter. Her hænger fire billeder af Erik A. Frandsen. Det største maleri (”uden titel”) mimer rummet ved sin kæmpestore størrelse og rektangulære form, ligesom det spejler det store glasparti i rummets modsatte side.

Det er så stort og farvesætningen diskret, så det næsten falder i med arkitekturen ved at gentage den, men de to kæmpestore duer træder alligevel ud af billedet. Og giver du billedet et øjeblik kommer baggrunden til live i en grå mangfoldighed af stoflige lag og linjer, der uvægerligt leder tankernes hen på bygningens ærlige materialespil. Frandsens øvrige tre billeder er ophængt omkring rummets store trappe, der fører videre op i huset.

Du kan standse op øverst på trappen og mærke intensiteten og mylderet i hans Tour de France billede i øjenhøjde, eller du kan lade sig suge ind i de to stillebenbilleder, der ved første øjekast er motivmæssigt diskrete, men legen med rummelighed og kontrasten mellem væggens grå beton og de organiske blomster i motivet får alligevel billederne til at fange øjets opmærksomhed, og man får øje på et væld af genkendelige detaljer. Det ene billede hænger lige over åbningen til personaleområdet og bliver en lille anerkendelse til skolens ansatte, når man bevæger sig ind til dagens arbejde.

Om kunstneren

Erik A. Frandsen er selvlært kunstner. Han stiftede i 1981 kunstnerkollektivet ’Værkstedet Værst’ sammen med Christian Lemmerz, Lars Nørgård, Jacob Schokking, Ane Mette Ruge og Dorte Østergård Jacobsen. Erik A. Frandsen har bl.a. arbejdet med at gentage specifikke motiver i serier for at belyse det, der ikke er synligt ved første øjekast.

Født: 1957

Projektrum 2 bliver nærmest dubleret af Asmund Havsteen-Mikkelsens malerier med arkitektoniske motiver. De er fordelt højt på væggene, og de ser ned på beskueren som en reminder om, at vi er i arkitekturens hus. Disse billeder er et af de bedste eksempler på, hvordan ophængningen understreger både billeder og rummet på én gang. Havsteen-Mikkelsens malerier spejler rummet både i sine motiver og formater, der gentager rummets åbninger og peger på overgangene mellem etager. Og på samme måde som rummene bag vinduer og glasdøre befolkes af husets brugere, vil man uvægerligt læse sig selv og sine medstuderende ind i Havsteen-Mikkelsens mennesketomme scener. Når Projektrummet er tomt forbliver billederne tomme, når rummet fyldes af studerende eller måske blot en forbipasserende befolkes også billedernes motiver.

Læs også Asmund Havsteen-Mikkelsens egne værktekster (PDF).

Om kunstneren

Asmund Havsteen-Mikkelsen er en dansk kunstner, der som kunstmaler er kendt for sine arkitektoniske motiver med et tilsyneladende fravær af mennesket. Han har desuden forfattet og udgivet en række kunstteoretiske skrifter. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009.

Født: 1977

Projektrum 3 befinder sig i hjertet af huset omgivet af aktivitet til alle sider, oppe og nede. Her hænger fem malerier af kunstneren Maria Wandel. Billederne fungerer som et ekko af dette liv i og omkring projektrum 3. De spejler husets brugere og deres færden. Motivernes snapshotagtige karakter peger på hverdagslivet i rummet, og de øjeblikke hvor studerende mødes og arbejder. Wandels formsprog leder tankerne hen på en graffitiæstetik, der i disse malerier dog slet ikke indvarsler oprør, men nærmere bruges som en måde at indfange det flygtige og samtidige. Wandels malerier kommer til at fremstå som det liv, der er fraværende i Havsteen-Mikkelsens mennesketomme arkitekturmotiver, der kan ses i gennem glaspartierne ind til Projektrum 2.

Om kunstneren

Maria Wandel er delvist opvokset i Afrika, men uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Som kunstner har hun hovedsageligt beskæftiget sig med maleri, men har også arbejdet med litografi og tusch.

Født: 1977

På anden sal i projektrum 4 pryder en række meget poetiske billeder væggene. Det er Kirstine Roepstorffs malerier, der på stilfærdig vis får fremhævet de æstetisk smukke kvaliteter ved skolens arkitektur. Entrerer du projektrummet fra tegnesalen, fastholdes du i den meget lille og lavloftede mellemgang af et stille værk, der pludselig er meget tæt på, og som nærmest tysser på beskueren med sine rolige jordfarver og taktile kvaliteter i form af det vævede lærred. Det er næsten som om, det fortæller beskueren en hemmelighed om, at skolen også rummer små og intime rum, hvis blot du husker at stoppe op. Herfra åbner det højloftede projektrum 4 sig, hvor der hænger yderligere fire malerier af Roepstorff. De er alle gjort i afdæmpede nuancer, der peger ud på den udtalte stoflighed i bygningens ubehandlede materialer, der ligesom lagene i billederne bevæger sig på en skala af ens farvetoner. Motivernes farvelag fremhæver også glaspartiernes spejlinger, varierende lysindfald og indramninger.

Om kunstneren

Kirstine Roepstorff bor og arbejder i Danmark, og hun er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi 2001 og Rutgers Univeristy, Mason School of Fine Art (MFA), USA, i 2000. Hun er særlig kendt for sine collager, hvor hun anvender materialer som tekstiler, fotokopier, metal, træ og papir.

Født: 1972

Projektrum 5 ligger øverst i bygningen og er derfor ikke så højloftet og voluminøst som de andre projektrum. Som det eneste Projektrum er det udsmykket af tre forskellige kunstnere og fremstår derfor mindre konceptuelt end udsmykningen i de andre projektrum. Ophængningen af malerierne, der her fortrinsvist hænger i øjenhøjde, understreger rummets mere hjemlige karakter og indbyder til private og hyggelige stunder. Det giver samtidig mulighed for at gå på opdagelse i Boehm og Bjergers malerier, hvor detaljerne spiller en fremtrædende rolle og veksler mellem betydninger alt efter, hvem der ser. I kontrast til Bjerger og Boehms billeder troner Poul Pedersens bogstavmaleri højt på væggen som et udsagn om, hvordan betydningen ligger i detaljernes formelle karakter.

Om kunstnerne

Anna Bjerger er en svensk kunstner, der bor og arbejder i Småland. Hun er uddannet fra Central St. Martins School of Art and Design og Royal College of Art, London. Bjerger finder sine motiver gennem et massivt billedarkiv af fotografier fra magasiner og kataloger. Hun fremhæver elementer gennem malerprocessen, der løfter motivet ud af sin prosaiske kontekst, og det bliver Bjergers subjektive oplevelse og det at se, der er på spil. Født: 1973.

Armin Boehm er en tysk kunstner, der bor og arbejder i Berlin. Boehm har et ganske særligt formsprog, der gør hans univers letgenkendeligt. I sine malerier demonstrerer han sine evner som bidsk historiefortæller, der altid tilbyder mindst to væsensforskellige udlægninger af ét og samme scenarie. Født: 1972.

Poul Pedersen er udlært bygningsmaler i 1952, men debuterede som autodidakt kunstner i 1966. Han bor og arbejder i Paris. Han er kendt som bogstavmaleren, grundet hans hovedværk “Det Stjålne Alfabet”, der består af udvalgte bogstaver stjålet fra andre kunstneres signaturer. Poul Pedersen er medlem af kunstnersammenslutningen Jylland samt Den Frie Udstilling. Født: 1933.

Udstillingsrummet er offentligt tilgængeligt. Det fyldes af skiftende udstillinger og fungerer som forbindelsesrum mellem kantine, bibliotek, auditorium og didaktek. I dette rum i et flow af mennesker og ting hænger et lille abstrakt maleri højt på væggen i et hjørne. Det er malet af Ib Geertsen, der i sine billeder udforskede former og farver. De klare komplementære farver og den kvadratiske forms gentagelse ind i billedet gør, at maleriet bliver et lysende forsvindingspunkt i et ellers mørkt hjørne af dette travle rum.

Om kunstneren

Ib Geertsen Hansen var en dansk maler, grafiker og billedhugger. Geertsens værker er kunsthistorisk forbundet til den konkret abstrakte malerkunst, som brød frem i slutningen af 1940erne, og som var et opgør med COBRA-bevægelsen og den nordiske ekspressionisme.

Født: 1919-2009

Didakteket er skolens eksperimenterende mutimedielokale. Skærme og projektorer på hver væg gør det muligt at undervise på tværs af verdens lande og på tværs af undervisningsformer. Man kan sidde på stole, på gulvet eller ved tegneborde samtidig med, at man lader sig inspirere af projektioner på én væg og kommunikerer med en udenlandsk arkitekt via en skærm på den anden væg. I dette fremtidsrum med muligheder for at påvirke sanserne med lyd, lys og billeder hænger et stort maleri af Cathrine Raben Davidsen. Selvom det er stort, larmer det ikke. Det er nærmest monokromt og abstrakt og fungerer som en slags hjernepause i rummet af uendelige muligheder. Men lader man sig fange ind i billedet, vokser der figurer frem og farverne viser dybde og nuancer. Det bliver det drømmebillede, man kan søge tilflugt i, når man har brug for en pause fra fremdrift, koncentration og præstationer.

Om kunstneren

Cathrine Raben Davidsen bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2003. Raben Davidsens værker balancerer mellem minutiøst udførte stregtegninger og udviskede konturer. Hun arbejder bevidst med det ufærdige, så værkerne får en skrøbelig og drømmende karakter. Raben Davidsen har udstillet bredt i Danmark og i udlandet, og er repræsenteret i betydelige danske og internationale kunstsamlinger.

Født: 1972

I passagen langs arkitektskolens nordøstlige facade finder man kunst- og arkitekturværket New Ark. Værket består af tre spejlblanke overdimensionerede redningskranse i højglans stål, som reflekterer facader, materialer og himlen. Redningskransene er forstørret, så de har en passende siddehøjde og kan fungere som byrumsmøbler. På grusfladen i passagen er placeret 100 unikke og forskellige betonfliser, som tilsammen udgør et fastfrosset hav. De præcise relieffer i overfladen på fliserne simulerer sammenstødet mellem de bølgefrekvenser, som udstråler fra de tre redningskranse.

Værket er en kritisk kommentar til klimaforandringerne, og at vi bygger i og på vandets veje. Det forudser en fremtid, hvor vandet vender tilbage til godsbanearealet, der ligger i det lave Ådal-landskab. Tre spejlblanke redningskranse er kastet ud fra taget af den nye arkitektskole, fordi klimaforandringerne har resulteret i massive oversvømmelser. Når redningskransene rammer vandet rundt om bygningen, dannes der bølger, og i det øjeblik fastfryses i tid og sted.

New Ark-værket er udarbejdet af arkitekterne Simon Strøyer, Tideland Studio, og Rasmus Romme Brick Maabjerg, Rumgehør Studio, samt kunstneren Ajarose Stinee Solvild. Værket er et resultat af en konkurrence udskrevet i samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Kommune samt Henny og Johan Richters Fond. Værket vandt i 2023 Stadsarkitektens særpris.

Læs nyhed om særprisen.