TIVOLI SØGER ARKITEKTPRAKTIKANT FORÅR 2026 - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • TIVOLI SØGER ARKITEKTPRAKTIKANT FORÅR 2026

TIVOLI SØGER ARKITEKTPRAKTIKANT FORÅR 2026

Udgivet 02.12.2025

Praktik i Tivoli – Design og Udviklingsafdeling

Er du arkitektstuderende og fascineret af Tivoli? Drømmer du om at blive en del af en kreativ og historisk kontekst midt i hjertet af København? Så har du muligheden for at komme i praktik hos os i forårssemesteret 2026.

Vi søger i Tivolis Design & Udviklings afdeling en engageret og detaljeorienteret praktikant, der har lyst til at arbejde med varierede design- og arkitekturopgaver i tæt samarbejde med kollegaerne. Vi er et kreativt miljø på 14 medarbejdere – designere, arkitekter, grafiske designere og lysdesignere og opgaverne spænder bredt fra bygninger og nye forlystelser til interiørdesign. Du vil få erfaring med idé- og konceptudvikling, formgivning, optegning og visualisering.

Vi forventer, at du:
• Er i gang med en relevant uddannelse inden for arkitektur.
• Har en særlig interesse for Tivoli som sted og kulturinstitution.
• Er erfaren bruger af Rhino, Adobe programmerne og visualiseringsværktøjer.
• Har blik for detaljen og sans for æstetik.
• Arbejder selvstændigt og trives i en kreativ og tværfaglig hverdag.

Vi tilbyder:
• En unik arbejdsplads, hvor du bliver en del af Design & Udviklings afdelingen.
• Et tæt samarbejde med vores designer, arkitekter, grafiskdesigner og lysdesigner samt øvrige fagpersoner i Tivoli.
• Mulighed for at arbejde med konkrete projekter, der bliver til virkelighed i haven.
• En praktikperiode, hvor du udvikler både faglige og personlige kompetencer.
• Evt. mulighed for studiejob efterfølgende.

Praktikperiode:
Forårssemesteret 2026.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og portfolio til Maria Bjerg Nørkjær, mano@tivoli.dk senest 05. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere

© — Arkitektskolen Aarhus
...