Mød den nye arkitektgeneration på UIA
På UIA-kongressen er Elvira chair på sessionen ”Transition into sustainability practices – the first years”. Temaet her er faglig aktivisme i en ung arkitektgeneration, der ønsker at bruge arkitektfagligheden til at skabe reel forandring. På sessionen deltager en række yngre arkitekter, der på forskellig vis har søgt en forandringsskabende praksis meget tidligt i deres karriere. Elvira får selskab af Raphaël Walther fra Frankrig, Stella Mutegi fra Cave Bureau i Nairobi, Haakon Haanes fra Nøysom Arkitekter i Osla og Gustav Kjær Vad Nielsen, der netop har udgivet I, Like Many Things.
Elvira er også med på den efterfølgende session ”Educating for a sustainable now”, der med oplæg af internationale undervisere og workshop for studerende stiller skarpt på formater og indhold i undervisning indenfor bæredygtighed.
Begge sessioner er udviklet i regi af Next Gen og finder sted d. 5. juli kl. 13.15 – 16.30 i Bella Center, København.
Læs mere om Next Gen sessioner