Arkitekturens krydsbestøver: Portræt af Marie Frier Hvejsel

16.03.2026

Marie Frier Hvejsel har altid været optaget af mellemrum og forbindelser mellem æstetik og teknologi i arkitekturen. Vi tegner et portræt af professoren, der arbejder for tættere sammenhæng mellem byggeteknik, sanselighed og økologisk bevidsthed.

På en måde har hun det fra fremmede, og så alligevel ikke. I modsætning til mange andre arkitekter har 43-årige Marie Frier Hvejsel ikke arvet faget fra sine forældre. Men faren, som var vicerektor på Aarhus Katedralskole og ansvarlig for vedligehold af katedralskolens bygninger, introducerede Marie for arkitekturens potentiale som ramme om læring mellem fortid og fremtid.

Og i værkstedet ved hjemmet i Risskov blev der i slutfirserne og starthalvfemserne tegnet og bygget i en grad, så arkitektfaget skulle vise sig at blive den logiske destination for både Marie og søsteren Line, som i dag er partner hos Friis og Moltke Arkitekter.

Men for Maries vedkommende er der en afgørende faglig twist: Hun er uddannet i arkitektur og design fra Aalborg Universitet (2007) og er dermed civilingeniør med speciale i arkitektur.

”Da jeg var til åbent hus i Aalborg gik det op for mig på stedet, at det var en rigtigt god idé for mig. Det var noget med mit verdensbillede. Jeg udviklede i gymnasiet for alvor min interesse for arkitekturen gennem fag som billedkunst, design, historie og oldtidskundskab, men jeg havde også matematik og fysik på højniveau og en spirende oplevelse af, at æstetik og teknologi er forbundne i spørgsmålet om arkitekturens potentiale, som jeg brænder for.”

Under uddannelsen var Marie Frier Hvejsel derfor meget bevidst om, at ingeniørvidenskaben skulle tilføre noget til hendes arkitekturforståelse. Hun jagtede faglighedernes syntese. Og den handler i høj grad om, hvordan vi – også kropsligt – opfatter rum.

”Nogle rum indprenter sig bare hos os, og det har altid interesseret mig, hvad rummene gør i forhold til de mennesker eller organismer, der skal opholde sig i dem, og hvordan der kan opstå en økologisk forbindelse imellem rum og beboere”, siger hun.

Uddannelsen blev efterfulgt af et ph.d.-forløb, som gennem ’interior studies’ søgte broer imellem arkitektonisk kvalitet og industrielle byggesystemer. Det afsluttede hun i 2011. Herefter blev hun ansat som adjunkt ved Institut for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. Fra 2016 til 2022 var hun lektor samme sted, indtil hun søgte og fik sit nuværende professorat i bygningsteknik og byggekonstruktioner ved Arkitektskolen Aarhus.

Broer og sammenhænge

Når hun taler om arkitektur, taler Marie Frier Hvejsel meget om broer, sammenhænge og forbindelser. Hendes oprindelige udgangspunkt – sammenhængen mellem æstetikken og teknologien i arkitekturen – er stadig den bærende søjle i hendes virke. Som underviser forsøger hun at udvikle de didaktiske redskaber, der kan fremme de studerendes forståelse af arkitektens rolle i krydsfeltet mellem teknologi og æstetik.

”Teknologien er på en måde arkitekturens akilleshæl. Den repræsenterer det punkt, hvor de kunstneriske idéer møder det fysisk mulige og komplekse samfundsmæssige sammenhænge.”

Samtidig er teknologien også det punkt, hvor arkitekten skal samarbejde med specialister som ingeniører, sociologer, biologer og økonomer, samt med en lang række samfundsaktører og, allervigtigst, beboere. Derfor er det naturligt for Marie Frier Hvejsel at være optaget af spørgsmålet om udviklingen af arkitekturens potentiale og arkitektens rolle i komplekse samarbejder i forskningen – på tværs af discipliner.

”Som arkitekter er vi jo ekstremt disponerede for kompleksitet og har nemt ved at fatte interesse for andre vinkler på tingene, fx de teorier, biologen folder ud eller de teknologier, ingeniøren introducerer. Men det gør også, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan vi står i vores eget fagfelt. Som professor arbejder jeg derfor med at levere nogle af de formater og metoder, vi skal bruge i undervisningen og i forskningen for at træne den tværfaglighed.”

Indeklimaet og det store klima

Kernen i hendes tilgang til forskning og undervisning i arkitektur er begrebet tektonik, som angår det at sammenføje dele til helheder. På det seneste er hendes opmærksomhed blevet skærpet på det forhold, at tektonikken også har økologisk relevans, der går på tværs af skala: Oprindeligt var det græske begreb en beskrivelse af ’tektonernes’ (håndværkernes, red.) opgave i at bygge til samfundets kulturelle udvikling, før discipliner som arkitektur og ingeniørvidenskab fik navne. Siden er det indgået i geologien som en beskrivelse af den måde, de store tektoniske plader forskyder sig på og holder sammen på planeten.

”Vi har måske haft en fornemmelse af, at de ting var uafhængige af hinanden; At det, vi gik og satte sammen, ikke var koblet op på de planetære helheder. Men så finder vi ud af, at de to samlingstyper virkelig influerer på hinanden. Når vi sætter ting sammen, skaber vi muligheder for at bebo planeten på bestemte måder, og vi skaber et indeklima. Men det influerer også på det store klima. Jeg prøver at bringe bevidstheden om det ind i et styrket metodeapparat for arkitekter igennem et fokus på sammenhængen mellem levet liv og materiale”, siger Marie Frier Hvejsel.

Arkitekturen som møbel

Hendes bestræbelse på at lade arkitekturen indgå i en bedre form for økologisk sammenhæng med os mennesker er forbundet med en interesse for det, Marie Frier Hvejsel kalder arkitekturens kropssprog – dvs. forbindelsen mellem vores kropssprog og bygningskroppens sprog. Et sprog, som er æstetisk betinget og økologisk afgørende, forstået på den måde, at arkitekturen med sit rumlige sprog kan muliggøre forbindelser og tilknytning mellem mennesker, miljø og andre organismer, hvis den formår at tale til os rumligt. Og den forbindelse vil hun pode med teknologien.

”Som ingeniør ser jeg, at den rumlige gestus, vi skaber som arkitekter, og som forbinder intention og handling, også har et fodaftryk, som vi skal forholde os til. I dag skal vi være endnu mere præcise i, hvordan vi sætter ting sammen end tidligere.”

Her finder hun det meningsfuldt at betragte arkitekturen som et møbel – noget, der skal tiltale os i den skala, mennesker nu engang har.

”Med møblet som ’kritisk perspektiv’ på arkitekturen ser vi dens konkrete potentiale for liv tydeligere, er min hypotese. Vi ser, om den rummer æstetiske ’kontaktpunkter’ for mennesker og miljø på tværs af skala, ligesom vi også aftvinges stillingtagen til den konkrete sammenstilling og forbrug af materialer i dette perspektiv”.

Krydsbestøvning mellem fagfelter

Som præsident i International Association of Structures and Architecture (IASA) har Marie Frier Hvejsel særligt gode forudsætninger for at bygge de broer og forbindelser, hun lægger så stor vægt på også i international sammenhæng. På organisationens konferencer leder hun faciliteringen af et samarbejde mellem forskere fra ind- og udland på tværs af arkitekt- og ingeniørfagligheden.

”Det er jo en mulighed for at krydsbestøve forskellige felter og nye temaer, og dermed også en ramme om studiet af den sammenhæng mellem teknologien og æstetikken, som jeg beskæftiger mig med. Mødet mellem arkitekten og ingeniøren er sådan et finmasket net af små vidensbroer, der skal bygges. Jeg er optaget af, hvad der karakteriserer de møder, hvor vi rent faktisk lærer af hinanden. Det kræver tid, og at vi træner evnen til at tage andre perspektiver ind. Og gennem IASA er man jo med til at skabe den ramme, det kan foregå i. Min position giver også et kæmpe indblik i den vidensproduktion, der kommer ud af sådan et internationalt samarbejde.”

Lykketræf

Marie Frier Hvejsel har med andre ord taget et langt skridt hen over den kløft, der adskiller arkitekturens teknologiske og kunstneriske aspekter – allerede i kraft af sit uddannelsesvalg i sin tid. Nu udøver hun den krydsbestøvning, som hendes særlige tværfaglige indsigt sætter hende i stand til – vel at mærke, betoner hun, i tæt samarbejde med studerende, kolleger og samarbejdspartnere med alle mulige forskellige faglige baggrunde. Arkitektskolen Aarhus er en smeltedigel, der virker helt rigtigt kalibreret for at give Marie Frier Hvejsel de bedste forudsætninger for at påvirke fremtidens arkitekter – og arkitektur – med sin podning.

”Det har jo været et lykketræf for mig at blive del af det her arbejdsfællesskab. Vi er en enhedsskole, der arbejder med udviklingen af arkitekturen og arkitekturdisciplinen baseret på en flerstemmighed af unikke perspektiver på arkitekturens særkende – og det, tror jeg, er utroligt vigtigt, fordi den her faglighed har brug for at stå stærkt i mødet med de andre fagligheder.”

Fakta

Marie Frier Hvejsel har bidraget til en lang række publikationer, særligt med fokus på tektonik og rum og samarbejdsformer i arkitekturen.
I det daglige arbejder hun med ’Arkitektens Tværfaglighed’ i undervisningen, forskningen og organisatorisk som del af skolens forskningsledelse.
Hun bor i Brabrand med sin mand, Christian, der er civilingeniør, og deres to drenge, Herman på 13 og Johan på 10.

Arkitekturens krydsbestøver: Portræt af Marie Frier Hvejsel

16.03.2026

Marie Frier Hvejsel har altid været optaget af mellemrum og forbindelser mellem æstetik og teknologi i arkitekturen. Vi tegner et portræt af professoren, der arbejder for tættere sammenhæng mellem byggeteknik, sanselighed og økologisk bevidsthed.

Broer og sammenhænge

Indeklimaet og det store klima

Arkitekturen som møbel

Krydsbestøvning mellem fagfelter

Lykketræf

Fakta

Arkitektskolen Aarhus

Quicklinks

Interne links

Nyhedsbrev