PUBLIKATIONER
EARTHSHINE
Klimakrisen er også en forestillingskrise. I bogen Earthshine. An Essay on Watershed Imagining tager landskabsarkitekt MDL Stefan Darlan Boris læseren med på en sanselig rejse gennem havebiografer, grønne huler og lysende landskaber.
Med afsæt i Georges Descombes og Superpositions omdannelse af Aire-floden i Geneve, ét af det 21. århundredes mest ikoniske flodprojekter, viser Stefan Darlan Boris, hvordan havekunsten kan hjælpe os til at forestille os verden som et fælles livsterræn, og hvordan vandskel er et fælles anliggende i et nyt klimatisk regime.
Bogen indeholder ud over forfatterens tekst og billeder også en række nye flodtegninger af Georges Descombes.
POSTKORT TIL FREMTIDEN
Postkort til fremtiden zoomer ind på udsnit af kystbyer i forskellige stormflodsregioner med forskellige landskabelige karakteristika og forskellige bebyggelsesmønstre og ejerskab (matrikler) nær kysten. Postkortene er en hilsen til fremtiden om, at vi har stor viden i vores samtid – spørgsmålet er, hvordan vi får sat den i spil?
Postkort til Fremtiden indgår i Arkitektskolen Aarhus’ forskningsprojekt Kystbyers løsningsmuligheder over tid, som er en del af et tværgående forskningsprojekt mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) samt Arkitektskolen Aarhus (AAA): Danske byers tilpasning til havvandsstigning – nye løsningsrum. Det samlede forskningsprojekt er støttet af Realdania.
VANDETS VEJE
Kartografiske Fortællinger om Vandets Veje er en serie på fire Danmarkskort der bruger kartografiske greb fra historiske landkort og portolankort med afsæt i rapporter, historiske kilder, GIS-data samt viden fra andre danske forskere. Med afsæt i vandet, udforsker de hvordan vi kan bruge forskningsbaseret viden og data på måder hvor der skabes fortællinger og ny forståelser for en gentænkning af hvordan vi lever og bor med vandet. Kartografierne er historiske kort Anno 2024, året for de grønne tre-partsforhandlinger.
DEN LILLE BLÅ PARLØR OM HAVSTIGNING
Den Lille Blå Parlør er udarbejdet som formidling til en bred gruppe af både lægfolk og fagfolk, elever og studerende, borgere og politikere, praktikere og forskere. Det er en introduktion til en række kernebegreber og termer, der ofte er vigtige i forbindelse med udvikling af løsninger for havstigning og kraftigere stormfloder i de danske kystbyer.
Formålet er at give en overordnet, introducerende viden, som den enkelte kan bruge som enkeltopslag, eksempelvis Bidragsmodel, Kote eller Omkostningseffektivitet, eller som tematiske opslag som f.eks. Løsningstypologier, der spænder bredt med korte beskrivelser af forskellige tilgange. Parløren kan også ses som en overordnet bred introduktion, hvorefter man selv kan søge mere viden. Parløren har fokus på kystbyer i Danmark og det danske klima med referencer til udlandet.
Den Lille Blå Parlør Om Havstigning indgår i Arkitektskolen Aarhus’ forskningsprojekt Kystbyers løsningsmuligheder over tid, som er en del af et tværgående forskningsprojekt mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) samt Arkitektskolen Aarhus (AAA): Danske byers tilpasning til havvandsstigning – nye løsningsrum. Det samlede forskningsprojekt er støttet af Realdania.
DET LILLE BLÅ ATLAS
Det Lille Blå Atlas er en del af en serie på tre udgivelser, som undersøger hvordan vi ser og taler om havstigning i forhold til kystbyer, og deres potentialer for tilpasning sammen med det landskab byerne er placeret i. Kortene er udviklet med afsæt i landskabsarkitektoniske undersøgelser med fokus på by- og landskabsudvikling over tid. Sigtet er at udvide vores fælles forståelse, diskussion og dialog om udfordringer, muligheder og løsningsrum.
Det Lille Blå Atlas adresserer den større skala i form af en række blå Danmarkskort med fokus på kystbyer og deres relation til havet og indlandet; hav-by-land relationen. Kortene i Det Lille Blå Atlas skal betragtes som et bidrag til eksisterende Danmarkskort. De er en udforskning af, hvordan der med eksisterende data kan etableres visuelle forståelser, nye opfattelser og forhåbentlig udpegninger af relationen mellem hav-by-land, i en samtid hvor klimaændringer og
havstigning er undervejs.
Det Lille Blå Atlas indgår i Arkitektskolen Aarhus’ forskningsprojekt Kystbyers løsningsmuligheder over tid, som er en del af et tværgående forskningsprojekt mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) samt Arkitektskolen Aarhus (AAA): Danske byers tilpasning til havvandsstigning – nye løsningsrum. Det samlede forskningsprojekt er støttet af Realdania.
PLANNING AND DESIGNING CITIES FOR A RISING SEA LEVEL
Med stigende globale temperaturer og forventede stigninger i havniveauet i århundreder, bliver bysamfund i kystzoner nødt til at tilpasse sig nye forhold. Bogen diskuterer centrale planlægningsspørgsmål: Hvor bør forsvarsværker etableres, og hvordan? Hvornår kan det være mere passende at leve med vandet i stedet for at modstå det? Hvor og hvornår bør arealanvendelsen ændres fra by til vådområde, og hvordan kan sådanne ændringer håndteres konstruktivt?
Bogen samler perspektiver fra jura, forvaltning, risikovurdering, by- og landskabsplanlægning og -design. Den er rettet mod fagfolk, forskere og beslutningstagere, der arbejder med kysttilpasning.
REALDANIA-PUBLIKATIONER
Byerne og det stigende havvand
Den nyeste viden om globale havvandsstigninger skubber til et paradigmeskifte i forhold til, hvordan byerne møder havet i fremtiden.
I kystbyerne er store kulturelle og bygningsmæssige værdier koncentreret tæt på havet.
Denne publikation giver inspiration til kystbyernes nødvendige planarbejde omkring den langsigtede byudvikling og klimatilpasning.
Med anbefalinger, eksempler og fakta.
Læs mere og download hos Realdania.
Man vil jo gerne en by
Udfordringer med oversvømmelser fra havet har fået øget opmærksomhed i de senere år. De danske kommuner har fået større myndighedsansvar for kystbeskyttelse og samtidig er havniveaustigninger og stormflod blevet et opmærksomhedspunkt i klimatilpasningen. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan udvalgte danske kommuner aktuelt (2020-2022) arbejder med tilpasning til oversvømmelser fra havet og det stigende havvand. Undersøgelsen er gennemført dels gennem samtaler med repræsentanter fra samtlige 19 kystkommuner involveret i de 18 pilotprojekter, der i årene 2019-2022 har fået støtte fra partnerskabet mellem Miljøministeriet og Realdania, ‘Byerne og det stigende havvand’.
Læs mere og download hos Realdania.
Kysten nu
Kysten nu’ følger op på ‘Man vil jo gerne en by’ ved at udfolde, diskutere, problematisere og konkretisere de fire anbefalinger, der er opstillet i rapporten. Formålet er at sætte nogle tanker i gang hos læseren, og at klæde læseren på til at starte diskussionen om fremtidens kystbyer med fagfæller, kollegaer og samarbejdspartnere.








Tingstedet i Eskelunden vest for Aarhus.