Nyt projekt skal hjælpe kommunerne med at finde bygninger, der kan transformeres

Flere og flere bygninger står tomme. Men det er svært for kommunerne at finde ud af, hvilke der kan transformeres og få nyt liv. Et nyt innovationssamarbejde vil udvikle en metode, så kommunerne hurtigt og nemt kan screene deres bygningsportefølje.

06.11.2026

Danske kommuner har flere og flere bygninger, som har mistet deres funktion. Samtidig kræver EU, at en del af de offentlige bygninger bliver renoveret. Men kommunerne mangler gode værktøjer til at afgøre, hvilke bygninger det giver mening at bygge om, og hvad de i givet fald kan bruges til i stedet. I dag ser man typisk kun på én bygning ad gangen, og det man lærer, bliver sjældent brugt på tværs af lignende bygninger. Det gør det sværere at træffe beslutninger – og de trækker ud i lang tid.

Amtssygehuset Aarhus. Foto: NIels Rysz

Men et nyt forsknings- og udviklingsprojekt mellem Arkitektskolen Aarhus og arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen (SHL) vil nu udvikle netop den metode, der mangler.

”I dag vurderer vi typisk én bygning ad gangen, når vi undersøger mulighederne for transformation. Den viden, vi får undervejs om fx konstruktioner, materialer, myndighedskrav og økonomi, bliver sjældent brugt i andre projekter. Vi vil undersøge, om vi ved at indsamle og kombinere offentligt tilgængelige bygningsdata kan blive bedre til at forudsige muligheder og risici ved transformation af lignende bygninger. På den måde kan vi styrke kommunernes grundlag for at træffe beslutninger langt tidligere i processen, siger Helena Jingyi Christensen, forsker og projektansvarlig, Schmidt Hammer Lassen.

Arkitektskolen er videnspartner i projektet og bidrager bl.a. med screening af en lang række bygninger fra 1940-1990 og bearbejdning af materialet.

”Vi vil styrke grundlaget for at opfatte kommunernes eksisterende bygninger som en ressource frem for en potentiel nedrivningsopgave og understøtte en langsigtet, ressourcebevidst og kulturhistorisk kvalificeret udvikling af vores byggede miljø”, siger ph.d. og postdoc ved Arkitektskolen Aarhus, Heidi Merrild.

For at teste kvaliteten i de data, der indsamles i projektet, vil Heidi Merrild besøge flere af de undersøgte bygninger. Men hendes største opgave i projektet bliver at finde en systematik i kommunale bygninger som plejehjem, administrationsbygninger og børnehaver, så transformationspotentialet hurtigere kan identificeres.

”Ved at kategorisere bygningerne efter, om de fx har betondæk eller søjler, kan vi forhåbentlig finde mønstre, der gør kommuner og arkitekter bedre i stand til hurtigt at vurdere deres potentialer. Ud fra deres alder vil vi også give bedre mulighed for at vurdere risikoen for fx asbest eller PCB”, siger Heidi Merrild.

Smugkig med Re:view

Re:view, hedder det nye AI-baserede værktøj, der tidligt kan give et overblik over, hvor meget en bygning kan bruges til i en omdannelse. Værktøjet skal gøre det muligt at sammenligne forskellige anvendelser for alle kommunens ejendomme, før man går i gang med de mere detaljerede og dyre undersøgelser. Vurderingerne skal blandt andet se på klimaaftryk, krav fra myndighederne, mulige anvendelser og økonomi.

”Kommunernes viden om deres ejendomme er afgørende for udviklingen af Re:view. Vi er i dialog med udvalgte kommuner, men vi vil gerne udvide samarbejdet for at få adgang til et bredere datagrundlag og flere forskellige bygningstyper. Derfor søger vi dialog med kommuner, der ønsker at bidrage med data og viden”, siger Heidi Merrild.
Projektets resultater publiceres i en rapport og vil bl.a. blive præsenteret ved webinarer, workshops og et afsluttende symposium for kommunerne og byggebranchen.

Fakta

EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED) og bygningsdirektiv (EPBD) skærper kravene til bygningernes energiforbrug og stiller krav om energirenovering af offentlige bygninger.
Projekt Re:view løber fra september 2026 til august 2027.
Projektet ledes af tegnestuen Schmidt Hammer Lassen med Arkitektskolen Aarhus som videnspartner.