Ingelise Bogason (f. 1949) er cand.mag. i Samfundsfag og Historie fra Københavns Universitet i 1975. Efter en årrække som gymnasielærer og studievejleder skiftede hun retning til fordel for en stilling i Dansk Data Elektronik. I 1995 blev Ingelise Bogason salgs- og marketingdirektør i CSC Denmark. Efter 7 år i forskellige stillinger, bl.a. HR direktør og country manager, blev hun adm. direktør i CSC Denmark i 2002. I 2005 til 2011 var Ingelise Bogason adm. direktør i ingeniørvirksomheden ALECTIA, det tidligere Birch & Krogboe.
Ud over formandsposten for Arkitektskolen Aarhus har Ingelise Bogason varetaget en lang række bestyrelsesposter, bl.a. som næstformand i BankInvests bestyrelse samt bestyrelsesmedlem i CARE Danmark, Grundfors Holding m.fl.
Ridder af Dannebrogsordenen
Dannebrogordenen, også kaldet Ridderkorset, er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet. Ordenens formelle grundlag er Frederik 6.s åbne brev fra 1808 suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium. Siden 1951 har kvinder kunnet optages i ordenen.