04.12.2018 / Nyhed
Fredag den 30. november blev vinderne af Drawing of the Year 2018 offentliggjort i multimediehuset Dokk1 på havnen i Aarhus. Det var sjette år i træk Arkitektskolens Aarhus afholdt den internationale studenterkonkurrence og i år var temaet ”Shaping New Realities”.
Efter festtale ved teaterinstruktør Christian Lollike, der causerede over årets tema, blev sløret løftet for årets vindere. Læs Christian Lollikes festtale (pdf).
1. prisen på 5000 EUR gik til Tianjing Lim fra Dessau International School of Architecture, 2. prisen blev tildelt Pascale Julien, Matt Breton-Honeyman and Amélie Savoie-Saumure fra McGill School of Architecture i Montréal, mens Jason Ho fra The Bartlett School of Architecture i London blev tildelt 3. prisen. Desuden var der særlig omtale til otte projekter.
Efter prisoverrækkelsen åbnede en udstilling med et udvalg af årets 307 bidrag til Drawing of the Year på Torvet i Dokk1. Udstillingen kan ses til og med den 18. december. Der er åbent alle dage fra kl. 8.00-22.00.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE