Stort bogværk om byggeloven viser, hvordan samfundets udfordringer har formet arkitekturen

Byggeloven har ændret sig mange gange gennem historien for at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer. Nu samler et stort bogværk hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer.

28.08.2026

28. august 2026 udkommer tobindsværket ”Med lov skal land bygges – Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015” på Forlaget Rhodos. Her fremlægger fire forskere fra Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus dokumentation for flere hundrede års lovmæssige regulering af arkitektur og byggeri.

Og på mange punkter giver byggeloven et unikt indblik i samfundets skiftende problemer gennem tiden:

”Gennem tiden har byggelovgivningens fokus skiftet, og den fortæller os meget om de problemer, helt almindelige mennesker stod med. I middelalderen blev der lovgivet imod at smide affald i gaderne og at udsætte andre for brandfare. I 1700-tallet gav to store københavnske bybrande anledning til en målrettet lovgivning om brandsikring af bygninger. Og senere har byggeloven haft fokus på temaer som sundhed, indeklima, energiforbrug og senest klimapåvirkninger”, siger den ene af de fire forfattere, seniorforsker Ulla Kjær fra Nationalmuseet.

Udover Ulla Kjær er bogen forfattet af Mogens Andreassen Morgen, arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus, Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker og adjunkt på Arkitektskolen Aarhus, og Vibeke Andersson Møller, seniorforsker ved Nationalmuseet.

Den ejendom, hvori “Håndværkerhuset i Aalborg” siden 1984 har haft til huse, rummer bygningsdele tilbage til omkring 1630. Ejendommens storhedstid faldt omkring 1800, da ejeren Oluf Christensen fik indtægter fra både tobaks-, sæbe-, papir- og klædefabrikation og samtidig var såvel storkøbmand som skibsreder. Kattesundet 20, Aalborg. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmusset.

Slut med bindingsværk og stråtag

Effekterne af tidligere tiders lovtekster ses stadig i bybilledet. Som eksempel fremhæver Ulla Kjær forebyggelse af brande, der har haft stor betydning for byernes indretning i 1700- og 1800-tallet.

”Folk ville gerne bygge i bindingsværk, fordi det var billigt, men lovgivningen blev igennem 1700-tallet flere gange skærpet, og der kom krav om, at nye bygninger skulle bygges helt igennem af mur. Og så skulle de selvfølgelig ikke have stråtag. Efter Københavns brand i 1795 blev det indført, at hjørnebygninger skulle have skråt afskårne hjørner, fordi de hestetrukne brandsprøjter så kunne komme hurtigere rundt”, siger hun.

Arkitekturens tilpasning

De to bøger kommer i over 848 sider omkring et væld af detaljer om bygningers indretning gennem tiden – ikke mindst i nyere tid, hvor der er kommet en fornyet interesse for arkitektonisk kvalitet, som har været i fokus mange gange før gennem byggelovgivningens historie.

“Vores undersøgelse af 800 års samspil mellem lovgivning og arkitektur viser, at byggelovgivningen har stor betydning for den arkitektur, vi skaber i nutiden. Lovgivning og arkitektur skal ikke stå i modsætning til hinanden, men kunne virke positivt og konstruktivt sammen. Det kræver, at vi lærer af historien og tør udvikle lovgivningen, så den understøtter god arkitektur og de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag”, siger professor og arkitekt Mogens Andreassen Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.