RAMMER FOR UDDANNELSERNES VIDENGRUNDLAG

Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at uddannelserne og undervisningen til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes formål.

Arkitektuddannelsen skal basere sig på et videngrundlag, der dækker forskning, kunstnerisk udviklings-virksomhed og praksis. Arkitektskolens tilgang til forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed er beskrevet i Videngrundlag – Forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Undervisning og forskning er på Arkitektskolen Aarhus tæt knyttet via en struktur med undervisningsprogrammer og forskningslaboratorier, hvis sammenhæng skaber et stærkt fagligt miljø. Organiseringen understøtter vidensdeling på tværs af skolens faglige miljøer og er derved med til at sikre en løbende dialog om udviklingen af undervisningen baseret på nyeste viden.

Alle skolens undervisere er tilknyttet et af de i alt tre undervisningsprogrammer inden for områderne bæredygtighed, transformation og bosætning. Til hvert undervisningsprogram er tilknyttet et forskningslaboratorium inden for samme område, som det fremgår af organisationsdiagrammet. Der er til hvert undervisningsprogram og hvert forskningslaboratorium udpeget en koordinator.

Alle skolens undervisere er tilknyttet et undervisningsprogram. Herudover er de undervisere, som har forskning i deres stilling, tilknyttet et forskningslaboratorium.

Undervisningsteams og bemandingsplanlægning
Arkitektskolens undervisere indgår i undervisningsteams, der varetager undervisningen på studieenhederne. Sammensætningen af teams sker ved udarbejdelsen af bemandingsplanen i maj/juni måned for det kommende studieår. Det er uddannelseschefen og forskningschefen, der i samarbejde med koordinatorerne fra de tre undervisningsprogrammer og de tre forskningslaboratorier, udarbejder bemandingsplanen. Bemandingsplanen sammensættes, så det sikres, at videngrundlaget er tilstrækkelig repræsenteret på de enkelte studieenheder.

Sammensætningen sker med baggrund i den indgående viden som uddannelseschef, forskningschef og koordinatorer har om underviserne fra blandt andet MUS-samtaler og den tætte kontakt med underviserne i dagligdagen. Denne viden suppleres efter behov ved at orientere sig i undervisernes profiler i forskningsdatabasen PURE. I udarbejdelsen af bemandingsplanen tages der højde for, hvilke vidensfelter det kan være interessant at bringe sammen, og hvor nye fagligheder bør og kan komme i spil. Derudover er der en række rammefaktorer som for eksempel optimal størrelse på undervisningsteams og faktorer for ressourcetildeling, der gør sig gældende.

Hvert år reflekterer skolens faglige ledelse over videngrundlaget i forbindelse med udarbejdelse af bemandingsplanen. Refleksionen baserer sig på forskningskoordinatorernes og programkoordinatorernes input til bemandingsplanen og overvejelser i forhold til at sikre et tilstrækkeligt videngrundlag i de enkelte undervisningsteams.

Videnudveksling mellem undervisere
Der foregår løbende både formel og uformel videnudveksling mellem skolens videnskabelige medarbejdere, som forholder sig til faglighed, pædagogik og didaktik. Skolen har fastsat rammer for de videnskabelige medarbejdere, der sikrer, at de afsætter tid til videnudveksling blandt andet via faste ugentlige teammøder på de enkelte studieenheder. Derudover opfordres programkoordinatorerne til at indkalde og facilitere møder i undervisningsprogrammerne hvert semester. Ligeledes indkaldes forskningslaboratorierne til lignende faste møder af laboratoriekoordinatorerne. Dog foregår en stor del af videnudvekslingen mellem de videnskabelige medarbejdere også uformelt både gennem undervisernes udveksling af viden med de studerende, mellem kolleger fra undervisningsprogrammer og forskningslaboratorier, og blandt andet gennem interne kritikker.

Relevant og opdateret fagligt miljø
Skolen ønsker at sikre et relevant fagligt miljø, hvor ansatte lever op til de kvalifikationskrav, der stilles i stillingsbekendtgørelsen, og at ansættelser af nye medarbejdere sker i henhold hertil. Processen for ansættelse af nye medarbejdere på skolen følger Proces for rekruttering af videnskabelige medarbejdere.  Hvis der er tale om en forskningsstilling udarbejdes stillingsopslaget i et samarbejde med koordinatoren for det relevante forskningslaboratorium. Programkoordinatorerne deltager i ansættelsessamtaler inden for det enkelte undervisningsprogram. Forskningschefen deltager i alle samtaler til stillinger med forskningsaktiviteter. Uddannelseschefen deltager i omkring halvdelen af disse samtaler, afhængigt af hvad der er muligt i forhold til den praktiske koordinering, og i alle ansættelsessamtaler til stillinger, der alene dækker undervisningen.

Ved ansættelse af timelærere har studieenhederne mulighed for at foreslå kvalificerede arkitekter, der gennem uddannelse og erfaring har kompetencerne til at varetage undervisning og vejledning af de studerende. Uddannelseschefen samler løbende op på ’ansøgerne’ og udvælger i sidste ende de bedst kvalificerede til de enkelte studieenheder. Timelærerne indgår altid i undervisningsteams, der definerer rammen for forløbet.

Arkitektskolens rektor, uddannelseschef og forskningschef afholder månedlige møder, hvor blandt andet videngrundlaget og kompetencebehovet, eksempelvis i form af nyansættelser, drøftes.

Arkitektskolen har afsat en pulje til støtte afkompetenceudvikling af skolens ansatte. En del af midlerne bruges som støtte til deltagelse i peer-reviewede konferencer på baggrund af et antaget abstract til oplæg, poster eller lignende.

Kompetenceudviklingsmidlerneuddeles i et samarbejde mellem forskningschefen og uddannelseschefen med afsæt i behovet fra de seneste medarbejderudviklingssamtaler, hvor der er fokus på strategiske indsatsområder.

Som supplement til den fælles pulje har den enkelte underviser en individuel pulje, der kan anvendes til for eksempel deltagelse i konferencer uden antagelse af abstract, egne studierejser og faglitteratur.

Ud over de centralt afsatte midler, har skolens ansatte adgang til finansiering af deres individuelle kompetenceudvikling i form af eksterne finansielle kilder som for eksempel Erasmusprogrammet, Nordplus og Fulbright.

Kompetenceudviklingen af skolens undervisere sker også løbende og uformelt i de enkelte teams gennem deltagelse i fælles projekter og samarbejder inden for forskellige faginteresser.

Som en naturlig forlængelse af skolens undervisningsform med tæt og direkte kontakt til et undervisningsteam og den direkte tegnebordsvejledning, som er beskrevet i Rammer for studie-  og undervisningsmiljø, har de studerende adgang til videngrundlaget på flere måder.

Det sker blandt andet via:

Arkitekturhistorisk forelæsningsrække, der er en introduktion til den vestlige arkitekturs historie og teori fra det antikke Grækenland til nutiden.  Der er én forelæsningsrække møntet på 1. års studerende og én møntet på 2. års studerende. Forelæsningerne er organiseret kronologisk og suppleres af to Historie/Teori i Praksis (HIP/TIP) forelæsninger, hvor arkitekter, kuratorer, historikere, teoretikere og andre fagfolk præsenterer værker, der understreger relevansen af arkitekturteori og -historie for moderne praksis.

Arkitektskolens professorer afholder en offentlig forelæsningsrække med grundlæggende forelæsninger om arkitektur som del af de studerendes grunduddannelse. Derudover bidrager professorerne på tværs af studieenheder, både på bachelor- og kandidatniveau, med deres faglighed til de løbende pin ups, kritikker og workshops.

Som en del af de ph.d-studerendes ansættelse varetager de hver 420 timers undervisning, der som udgangspunkt er relateret til deres ph.d.-projekter. Undervisningen foregår både på bachelor- og kandidatuddannelsen og planlægges i samarbejde med programkoordinatorerne for de enkelte undervisningsprogrammer og undervisere på de pågældende studieenheder.

Arkitektskolen Aarhus vægter et praksisbaseret videngrundlag både i undervisning, vejledning og kritikker. Derfor har skolen tilknyttet eksterne lektorertil at deltage i udviklingen og gennemførelsen af undervisningen. Dette sikrer de studerende praksisviden direkte i undervisningen og vejledningen. Derudover har skolen oprettet et frivilligt kritikerkorps, som assisterer ved kritikker. Korpset består af praktiserende arkitekter, som bruger deres praksisbaserede erfarings- og videngrundlag i vejledningen af de studerende.

De studerende har derudover på frivillig basis mulighed for at få kendskab til den allernyeste, specialiserede forskning inden for deres eget fagområde gennem overværelse af de offentlige ph.d.-forsvar. Ligeledes kan de studerende gratis deltage i konferencer og seminarer arrangeret af skolens undervisere. Konferencerne og seminarerne er med til at skabe nye internationale netværk og skaffe eksperter til skolen, der leverer ny viden og input til skolens ansatte og studerende.