Oplev 33 nye arkitekters bud på fremtiden
Fra d. 23. januar til d. 27. januar kan du se arkitektskolens traditionsrige afgangsudstilling.
18.01.2023
Fra d. 23. januar til d. 27. januar kan du se arkitektskolens traditionsrige afgangsudstilling.
18.01.2023
Snart kan arkitekturinteresserede opleve fremtidens arkitektur gennem de nye arkitekters briller. Mandag d. 23. januar vil det nemlig være muligt at se dette semesters afgangsudstilling på Arkitektskolen Aarhus, hvor 33 nye arkitekter viser deres afgangsprojekter frem.
Udstillingen er åben i skolens åbningstid fra d. 23. januar til d. 27. januar, og som noget nyt er udstillingen denne gang sat helt fri. Det vil sige, at det er op til de enkelte afgangsstuderende at afgøre, hvad de ønsker at vise frem.
”Jeg glæder mig meget til at se udstillingen. Jeg er sikker på, at det bliver inspirerende at gå på opdagelse i det omfattende materiale, som de afgangsstuderende har udarbejdet i forbindelse med deres projekter. Når projekterne har fået den ekstra plads, som arbejdet fortjener, tror jeg også at man som besøgende vil få et endnu stærkere indblik i den proces, der ligger bag det at lave et afgangsprojekt her på skolen”, siger uddannelseschef Rasmus Grønbæk Hansen.
Udstillingen er åben for alle, og den findes i stueetagen på Arkitektskolen Aarhus.
”Jeg håber, at rigtig mange arkitekturinteresserede har lyst til at komme forbi og se afgangsprojekterne. Der er mange dygtige arkitekter på vej ud fra skolen, så uanset om man selv er arkitekt eller blot nysgerrig i forhold til udviklingen af vores byer og landskaber, vil det være synd at snyde sig selv for muligheden for at se de gode bud på løsninger af de udfordringer vi som samfund står overfor”, siger Rasmus Grønbæk Hansen.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
The page you have selected is currently not available in English.