OPTAGELSE PÅ BACHELORUDDANNELSEN
Vi byder hvert år 110 nye studerende velkommen på bacheloruddannelsen.
Arkitektskolen Aarhus optager udelukkende ansøgere via kvote 2 og gennem en optagelsesprøve. Har du en adgangsgivende eksamen og et karaktergennemsnit på 6,0 kan du komme i betragtning til en studieplads.
Vi inviterer ca. 225 til optagelsesprøve ud af de omtrent 800 årlige ansøgere.
Nedenfor kan du se de vigtigste datoer i optagelsesprocessen. Læs mere i FAQ og trin-for-trin guiden.
- Du skal søge ind senest 15. marts kl. 12.00 via KOT på www.optagelse.dk
- Alle ansøgere inviteres til at deltage i en hjemmeopgave. Du modtager en mail 9. april med alle relevante informationer i forhold til din forberedelse.
- Hjemmeopgaven finder sted søndag d. 27. april 2025 i tidsrummet 08:00-18:00 og du modtager mailsvar med resultatet på bedømmelsen d. 9. maj. Du kan se et eksempel på sidste års prøve her.
- Optagelsesprøven afholdes 24. og 25. maj 2025 på Arkitektskolen Aarhus. Cirka 225 ansøgere inviteres til at deltage.
- 26. juni modtager ansøgere svar på resultatet af den faglige del af bedømmelsen.
- 26. juli får ansøgere besked om, hvorvidt de tilbydes en studie- eller standby plads.