Kom med til den første af årets samtaler om det regenerative i regi af det nyetablerede Aarhus Center for Regenerativt Byggeri / ACRB.
Det regenerative byggeri er ikke kun bæredygtigt i klassisk forstand men bidrager aktivt til at genoprette økosystemer. Det enorme potentiale kalder på en ny holistisk tænkning og viden, der kan bidrage til udvikling og udbredelse af de løsninger, der skal være med til at redefinere samspillet mellem klima, natur, menneske og arkitektur.
Program/
I den første Dialogue deltager en række videnskabelige eksperter med oplæg indenfor arkæologisk kulturarv, biosfære, økologi og klima. Herefter deltager de i en tværfaglig samtale, der modereres ved Aarhus Center for Regenerativt Byggeri.
Oplægsholdere
Mette Løvschal, Professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Rasmus Ejrnæs, Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Uffe Jørgensen, Professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Om arrangementet
20. februar 2025 kl. 14.00-17.00.
Arkitektskolen Aarhus, Biblioteket
Arrangementet er åbent for alle – men kræver tilmelding.
Om Aarhus Center for Regenerativt Byggeri
Aarhus Center for Regenerativt Byggeri (ACRB) er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Søren Jensen og en række virksomheder fra byggebranchen samt kommuner.
Læs mere om ACRB her.
Extended Dialogues er et målrettet formidlingsinitiativ, der inviterer brancheaktører og praktikere med til den vigtige fælles faglige samtale. Arrangementerne afholdes ca. 4 gange årligt i et format, der giver tid og plads til længere strategiske drøftelser om vejen til det regenerative niveau. Samtalerne vil på sigt bidrage til en årlig publikation fra ACRB.