Ph.d.-forsvar: Bygningsundersøgelser i arkitektfaglige restaureringsprocesser
Bygningsundersøgelser i arkitektfaglige restaureringsprocesser – en case-undersøgelse af fagets pionertid ca. 1860-1920
Program for forsvaret
- 13:00 Velkomst / Claus Peder Pedersen, Ph.d.-skoleleder
- 13:10 Forelæsning / Charlotte Birgitte Lintrup,
ph.d.-studerende, Cand.arch., Aarhus School of Architecture - 13:55 Eksamination / Førsteamanuensis, Øystein Ekroll,
Nidaros domkirkes restaureringsarbejder - 14:25 Pause
- 14:35 Eksamination / Institutleder, Arne Høi, Det Kongelige
Akademi - 15:05 Eksamination / Lektor, Birgitte Tanderup Eybye, Arkitektskolen Aarhus (forperson)
- 15:35 Bidrag fra
salen - 15:50 Afrunding / Claus Peder Pedersen, ph.d.-skoleleder
– efterfølgende drinks og snacks. Forsvaret afholdes på dansk. Deltagelse fysisk i seminarrum 1.4 eller via Zoom.
Om projektet
En bygningsrestaurering indledes ofte med undersøgelser af bygningen, opmåling, bygningsarkæologiske undersøgelser mv., som indgår i en fremadrettet proces frem mod en (kunstnerisk) omdannelse af bygningen.
Samtidig er bygningsundersøgelserne et punkt, hvorpå restaureringsfaget adskiller sig fra det almene arkitektfag. Man må, som restaureringsarkitekt, undersøge den bygning, der skal restaureres, både for at skabe et tegningsgrundlag at arbejde videre ud fra, og for at danne sig et billede af bygningen og dens historie.
I Charlotte Lintrups projekt undersøger hun, hvordan arkitekter har trukket informationer ud af den eksisterende bygning, hvordan dette bruges i processen, og hvordan bygningen i restaureringen igen mættes med information (om sig selv), altså hvilken fortælling bygningen gives at fortælle. Dette gør hun ved at undersøge arkitekters konkrete praksis i forhold til bygningsundersøgelser – gennem analyse af et antal cases.
Charlotte Lintrup forsvarer sin ph.d.-afhandling. Foto: Charlotte Lintrup. 