Bygningsundersøgelser i arkitektfaglige restaureringsprocesser

Ph.d.-projekt af Charlotte Lintrup

Bygningsundersøgelser i arkitektfaglige restaureringsprocesser
– en case-undersøgelse af fagets pionertid ca. 1860-1920

Arkitektfaget udspringer i Danmark som i flere andre lande af en kunstakademisk tradition. Idet restaureringsfeltet indgår i fagområdet, betyder det, at den kreative proces også her spiller en rolle. En bygningsrestaurering indledes ofte med undersøgelser af bygningen, opmåling, bygningsarkæologiske undersøgelser mv., som indgår i en fremadrettet proces frem mod en (kunstnerisk) omdannelse af bygningen. På dette punkt adskiller arkitektfaget sig fra andre fagområder, der også beskæftiger sig med den byggede kulturarv, som historikere, arkæologer m.fl., der arbejder med andre formål og hensigter med deres undersøgelser.

Samtidig er bygningsundersøgelserne et punkt, hvorpå restaureringsfaget adskiller sig fra det almene arkitektfag. Man må, som restaureringsarkitekt, undersøge den bygning, der skal restaureres, både for at skabe et tegningsgrundlag at arbejde videre ud fra, og for at danne sig et billede af bygningen og dens historie (1). Undersøgelserne kan være af forskellig art afhængig af opgavens type, omfang, økonomi mv. I dag indgår der en række forskellige typer af undersøgelser i værktøjskassen: det kan være opmåling, registrering af helheder og detaljer, farvearkæologi, bygningshistoriske undersøgelser ud fra arkivalier, bygningsarkæologiske undersøgelser, byggetekniske undersøgelser mv.

I mit projekt undersøger jeg hvordan arkitekter har trukket informationer ud af den eksisterende bygning, hvordan dette bruges i processen og hvordan bygningen i restaureringen igen mættes med information (om sig selv), altså hvilken fortælling bygningen gives at fortælle. Dette vil jeg gøre ved at undersøge arkitekters konkrete praksis i forhold til bygningsundersøgelser, gennem analyse af et antal cases.

For at afgrænse projektet har jeg valgt at lægge fokus på dansk restaureringspraksis i perioden fra sidste halvdel af 1800-tallet indtil starten af 1900-tallet (ca. første verdenskrig). Netop arkitekters tilgang til allerede opførte huse gennemgik en forandring i løbet af 1800-tallet og omkring århundredeskiftet 1900. Der var et øget fokus på den nationale kulturarv, et øget antal restaureringsopgaver for arkitekter og en øget specialisering, i en grad så man kan tale om en konstitueringsfase i perioden. (2) Noget sættes på benene i perioden indenfor fagområdet, en ny tilgang, et nyt fokus, en specialisering af faget.

Desuden er det en periode, der efterfølgende er blevet miskrediteret for sine restaureringer. Kraftige tilbageføringer som de, der fandt sted i Viborg Domkirke og Bjernede Rundkirke er blevet stærkt kritiseret, og afvist som ren vandalisme (3). Men samtidig var der i perioden blandt arkitekter en stor historisk og antikvarisk bevidsthed og mange af periodens udskældte tilbageføringer byggede på bygningsarkæologiske undersøgelser og stor viden om arkitekturhistoriske perioder (4). Der er en dobbelthed i, at det forekommer at være resultaterne af restaureringerne, der er miskrediteret, mens de gryende metoder, måderne arkitekterne i datiden arbejdede på, har udviklet sig, er blevet udbygget og har levet videre indtil i dag.

Undersøgelsen tager afsæt i Donald Schöns teorier om praktiserende professionelle, der sætter fokus på designsituationen som usikker, unik, ustabil, præget af konflikt og hvori problemerne ikke er givne, men må defineres før de kan løses. Dette supplerer jeg med begreber hentet fra retorikkens verden, herunder Stephen Toulmins argumentmodel, for at belyse den argumentation, der fandt sted under restaureringsprocesserne og særligt i konfliktsituationerne. På denne baggrund vil jeg undersøge, hvordan arkitekters brug af forundersøgelser foregik ved restaureringsprocesser i slutningen af 1800-tallet i Danmark, og hvilke betydninger det fik for det samlede projekt.

De udvalgte cases er Vilhelm Tvedes og senere Mogens Clemmensens restaureringer af Kalundborg Kirke, Meldahls restaurering af Frederiksborg Slot, Frits Uldalls restaurering af Sjørring Kirke og H.B. Storcks restaurering af Tveje Merløse Kirke.

Kilder

(1) – Desuden indgår forundersøgelser, herunder bygningsarkæologiske undersøgelser, i SLKS’ faglige retningslinjer for fredede bygninger. Online: https://slks.dk/omraader/kulturarv/fredede-bygninger/bygningsarbejde-eller-vedligehold/hent-viden-og-vaerktoejer/faglige-retningslinjer
(2) – Wetterberg, Ola: “Conservation and the Professions: The Swedish Context 1880-1920”, kap. 9 i: Hall, Melanie (red.):
Towards world heritage – International Origins of the Preservation Movement 1870-1930, 2011.
(3) – Ottosen, Dansk bygningsrestaurerings historie; en indføring, Arkitektskolens skriftserie 1984, s. 12 og 22.
(4) – Ottosen, op.cit., s. 25.