FLOOR: Dimission og udstilling med 80 nye arkitekter
24. juni holder vi dimission for 80 nye arkitekter. Samtidig åbner afgangsudstillingen FLOOR, som kører til og med 1. juli. Den bliver både fysisk og digital.
08.06.2022
24. juni holder vi dimission for 80 nye arkitekter. Samtidig åbner afgangsudstillingen FLOOR, som kører til og med 1. juli. Den bliver både fysisk og digital.
08.06.2022
Arkitektskolen Aarhus er tilbage på floor. I konkret og overført betydning.
Dels inddrager vi hele stueetagen (groundfloor) på den nye arkitektskole for at præsentere de nye arkitekters projekter, dels er på floor slang for at være på dansegulvet, at være en del af festen. Og vi vil gerne festligholde, at den næste generation af arkitekter danser ud i sommernatten, rig på viden og skills, sultne på erfaring og udfordringer. Derfor åbner vi hele FLOOR for gæster udefra, sådan som det har været tanken siden vi åbnede den nye prisbelønnede arkitektskole i Aarhus i oktober 2021.
I januar 2022 afholdt vi den første afgangsudstilling i det nye hus, men i meget reduceret form da samfundet endnu ikke var 100% genåbnet. Med FLOOR åbner vi 24. juni alle døre og vinduer og lade fejringen af de nye arkitekter vare en uge med lange daglige åbningstider.
Med den fulde genåbning af samfundet springer vi nu på FLOOR og fejrer, at vi igen må vise fantastiske og undersøgende modeller, tekniske såvel som ekvilibristiske tegninger af høj kunstnerisk værdi og ikke mindst: projekter der tager fat, hvor der er allermest brug for det.
Udstillingen kan ses på Arkitektskolen Aarhus 24. juni til 1. juli eller online på afgang.aarch.dk.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE