Vi fokuserer på bosætning, bæredygtighed og på tranformation af urbane områder og bygninger og engagerer os i samfundet gennem arkitektur.
Bosætning
Området Bosætning drejer sig om arkitekturens muligheder for at skabe meningsfulde rammer for et nutidigt hverdagsliv. Bosætning handler for eksempel om den effekt ændringer i befolkningssammensætningen, og den fortsatte bevægelse fra landlige til urbane områder, har for sociale relationer, ændringen af bygningsmassen og for hvordan vi designer boliger.
Andre relaterede emner omfatter: Hvordan arkitekter kan hjælpe med at understøtte et hverdagsliv karakteriseret af fleksible arbejdssituationer og øget mobilitet. Eller hvordan udviklingen af nye urbane strukturer og boligtyper kan understøtte rammerne for sociale interaktioner og aktiviteter.
Bæredygtighed
Bæredygtighed i arkitektur omhandler et bredt felt af forskellige tilgange til både det naturlige og vores byggede miljøer. Byggesektoren producerer 60% af det globale affald, og 40% af vores ikke-vedvarende energi opsluges af bygningsdriften.
Vores bygningers påvirkning af de forsvindende naturlige ressourcer såsom drikkevand, biodiversitet, råmaterialer osv. er enorm, og arkitekter har et ansvar for at handle. Skolens forskning og undervisning berører mange forskellige udfordringer inden for bæredygtighed herunder mulighederne i en forandring af æstetikken ved en mindre destruktiv livsstil.
Tranformation
I denne sammenhæng skal tranformation forstås som forandringen og genbrugen af eksisterende bygninger samt urbane og landlige områder.
I dag ser vi et stort samfundsbehov for udvikling og renovering af velfærdsstatens omfattende bygningsmasse fra 60’erne og 70’erne. Desuden er der øget fokus på at formindske ressourceforbruget, og behovet for at begrænse effekten af klimaforandringerne gør ændringer i bygninger og urbane områder nødvendige.
Endelig handler transformation også om behovet for at udvikle arkitektoniske strategier, der kan håndtere den affolkning, der karakteriserer mange udkantsområder.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE