Kursets mål
REVIT er det mest udbredte digitale modelleringsværktøj i byggebranchen, på tegnestuerne og i kommuner. Kurset er kompetencegivende og retter sig mod arkitektjob i den private og offentlige sektor.
Kursusstruktur
Kurset foregår online og veksler mellem ugentlige rådgivningsmøder hver torsdag fra 16.30 – 18.00 og individuelle hjemmestudier af digitale tutorials med “hands on” modeløvelser.
Kurset strækker sig over 14 uger med start 26. februar – 24. juni 2026.
Du skal regne med at bruge ca. 5-10 timer om ugen på kurset.
Du kan høre mere om forløbet på informationsmødet torsdag den 5. februar 2026 kl. 16.30, og du kan downloade en folder nedenfor med en detaljeret beskrivelse af forløbet.
Se ”Praktiske oplysninger” i sektionen nederst.
Kursusindhold
Kurset består af to niveauer af Revit Architecture:
- BASIC: Elementær bygningsmodellering og dokumentation i Revit med generering af tegninger og plancher mm.
- ADVANCED: Her arbejdes med Revits mange avancerede modelleringsværktøjer: indbygning af parametri, adaptive objekter, konceptuel modellering og avanceret detaljering
Derudover indgår 3 forelæsninger om “Digitalt Byggeri” og en konkret byggesag, hvor Revit har været det grundlæggende værktøj.
På 3 af de ugentlige torsdagsmøder vil der også være input fra Simon Arnbjerg Chefspecialist, Digital Lead, (Arkitema) om ‘Revit i praksis på tegnestuen’.
Efter endt kursus udstedes et kursusbevis forudsat af at kurset færdiggøres i kursusperioden.
Praktisk information
- Revit – Informationsmøde: Torsdag den 5. februar 2026 kl. 16.30 via Microsoft Teams
- Tilmeld dig Revit infomødet med kursusleder Per Kortegaard på pko@aarch.dk, så han kan invitere dig med til mødet i Teams
- Tilmeld dig kurset længere nede på siden. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb (torsdag den 12. februar). Undtagelse dog jobcenter hvor kurset ikke bevilliges.
- Kursusperiode: 26. februar – 24. juni 2026
- Underviser: Per Kortegaard, lektor emeritus, arkitekt maa.
- Kursuspris: DKK 8.000,-. Ledige kan søge kursusprisen dækket af det lokale Jobcenter. Læs mere hos Jobcenter Aarhus
- Maksimalt antal deltagere: 20
- Minimum antal deltagere: 8
- Er der ikke tilmeldinger nok (minimum 8) til igangsættelse, kan du altid bestille et “Individuelt online Revit kursus” – se andetsteds på hjemmesiden
- Tilmeldingsfrist torsdag den 12. februar 2026
- Forudsætning for at få udstedt kursusbevis er, at kurset er gennemført senest den 24. juni 2026.
Er du interesseret i at deltage i kurset, så tilmeld dig kurset på linket nedenfor – snarest, hvorefter du kan/skal søge kursusafgiften betalt af dit lokale Jobcenter.
Kontakt Jobcenteret i Aarhus: www.aarhus.dk/jobcenter-kontakt
Download folder om Revit-kurset
Download dokument med stien til ansøgningsblanketten om økonomisk støtte her
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE



Processing Architecture
U-Days på Arkitektskolen