Tobias Hentzer Dausgaards erhvervs-ph.d.-projekt, Langtidsholdbar Arkitektur i Praksis, undersøger bygningers forandringsgenealogi og ressourcenøjsomhed i tidligere byggeskikke for at informere nutidig, industrialiseret byggepraksis. Forskningen fokuserer på rumlige, materielle forandringshistorier i urbane, fleretagers, offentlige bygninger siden det 18. århundrede i Danmark for at udvide nutidig byggepraksis’ tidsperspektiv til de 10 generationer, der vil arve, hvad vi bygger i dag.
I sammenligningen af mere end 200 år gamle bygninger med industrialiserede bygninger udforsker projektet designbeslutninger, der nedsætter forandringsniveauet, og afdækker deres dialogiske forhold til brugere over tid. Med denne viden spørger projektet, hvordan nye bygninger og transformationer kan bygges med varige arkitektoniske kvaliteter og et reduceret behov for materialeforbrug i renoveringer og ombygninger over 200 års levetid. Nye designprocesser og forslag bliver løbende testet og udviklet i praksis i igangværende projekter hos værtsvirksomheden RØNNOW LETH & GORI.
I Danmark viser forskningen gennemsnitlige bygningslevetider på 200 år. Spørgsmålet er derfor ikke så meget hvorvidt bygninger holder, men snarere, hvordan. Produktionsværdien af renoveringer er ca. det dobbelte af nybyggeri, og derfor står løbende udskiftninger og renoveringer for en væsentlig del af byggeriets forbrug af byggevarer. Dette høje ”stofskifte” belaster klima og miljø, de totaløkonomiske omkostninger og den overordnede kvalitet af arkitekturen, men undervurderes samtidigt i byggeriet i dag. For eksempel er beregningsperioden for bygningers klimapåvirkning over deres livscyklus (LCA) i Danmark på 50 år, men klimabelastningen fra renoveringer og udskiftninger tredobles, hvis beregningsperioden udvides med bare 30 år. Størstedelen af renoveringers klimapåvirkningen kommer fra nye byggematerialer, hvor især de materialer, der ikke påvirker energibalancen hensigtsmæssigt, er problematiske. Når dette ses i sammenhæng med, at vores voksende behov for byggematerialer kun kan dækkes op til 6,5% af genbrugsmaterialer, har det i stigende grad værdi at genoverveje byggeriets ofte kortsigtede anvendelse af knappe naturlige ressourcer.
Hvordan balancerer vi så, hvad arkitekturen tager af ressourcer med det, den skaber af værdi for brugere, vores samfund og de miljøer, som byggeriet påvirker over hele kloden? Ikke bare i dag, men over bygningers fulde levetid på hundreder af år? Mange førindustrielle bygninger (før 1850) har overlevet århundreders skiftende krav, renoveringer og transformationer uden de store bygningsfysiske ændringer. Forskningen peger på, at langtidsholdbare kvaliteter og arkitektoniske principper i disse bygninger har sænket deres ressourcemæssige stofskifte sammenlignet med byggeri i dag. Projektet undersøger årsagerne til forskellige bygningsdeles stofskifte og levetider, og omformer denne viden, så vi kan bruge den i praksis i byggeriet i dag for bedre at kunne prioritere arkitekturens ressourcer. Ultimativt vil vi med denne viden skabe langtidsholdbar arkitektur, der har højere kvalitet, lavere driftsomkostninger og en vis ydmyghed over for klodens voksende, fremtidige ressourceknaphed – uden at det skal koste mere CO2 eller penge at opføre.
Det gør projektet med en research-by-design-metodik igennem tre overlappende faser, der skal:
1. Identificere ressourceflows og langtidsholdbare løsninger hovedsageligt i 200+ år gamle bygningsværker og skabe ny viden om årsager til levetider og stofskifte.
2. Udlede og kvalificere designprincipper og løsninger under gældende krav til CO2-emmision, projektøkonomi og bygbarhed løbende med fase 3:
3. Afprøve og iterativt udvikle nye designprincipper og løsninger i praksis i aktuelle projekter hos RØNNOW LETH & GORI og tredjeparter i forskellige design- og byggefaser, i samarbejde med projektteams og øvrige projektparter.
”Vi ønsker at skabe en stærk og tæt forbindelse mellem praksis og forskning i vores projekter. Gennem et bredt tværfagligt samarbejde er det målet at udvikle ny viden og nye designprocesser i (re)formuleringen af en langtidsholdbar arkitektur i praksis – i et klima- og ressourcemæssigt, socialt og kulturelt samt totaløkonomisk perspektiv.” siger Karsten Gori og Inge-Lise Kragh, arkitekter MAA og partnere i RØNNOW LETH & GORI og virksomhedsvejledere for Tobias.
”Det er et vigtigt projekt, hvor vi i kraft af vores rolle som en stor og betydningsfuld bygherre forhåbentlig kan være med til at præge branchen. Vi skal med andre ord blive bedre til ’at gøre meget ved kun at gøre lidt’. Projektet skal gøre os klogere på, hvordan vi gør nybyggeri og tilføjelser langtidsholdbare gennem udvikling af konkrete løsninger.” tilføjer Lisa Jørgensen fra Byggeri København, en af projektets tredjeparter.
Vejledere
Arkitektskolen Aarhus | Professor Mogens A. Morgen, Professor Marie F. Hvejsel, Professor MSO Lotte B. Jensen.
RØNNOW LETH & GORI | Karsten Gori og Inge-Lise Kragh, partnere og arkitekter MAA
Tredjeparter
Københavns Kommune, Byggeri København | Lisa Jørgensen, projektchef
Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører | Tom Hansen, partner og direktør, vvs- og ventilationsingeniør
Følgegruppe
Pihl Koncernen | Bæredygtighedschef, Ninette Mahler Alto
Realdania | Projektchef, Thomas Waras Brogren
Værdibyg (Bygherreforeningen) | Programdirektør, Rolf Simonsen
Værdibyg (Bygherreforeningen) | Projektchef, Nina Koch-Ørvad
Byggeskadefonden | Teknisk sags- og bæredygtighedsansvarlig, Charlotte Gudum
Grundejernes Investeringsfond | Udviklingschef, Søren Meyer
Aaen Engineering | Indehaver og stifter, Micki Aaen
Projektet er støttet af Innovationsfonden med 1,1 mio. dkk.
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RELATERET INDHOLD
