Lysten til at undersøge alt

Selvom Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen fra KOLLISION ikke kan pege på, hvor deres forskningsuddannelse gør en direkte forskel i dag, gennemsyrer det, de lavede som ph.d.-studerende alt, hvad de laver i dag.

09.03.2022

Ph.d.-skolen på Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding har siden etableringen i 1988 uddannet 101 forskere, der har opnået en ph.d.-grad. Vi sætter nu fokus på, hvad man kan bruge en ph.d.-uddannelse til, og de mange døre, en forskeruddannelse kan være med til at åbne. De mange forskere er nemlig endt vidt forskellige steder.

KOLLISION har blandt andet stået bag lysinstallationen i Den Gyldne Port i Gellerup, lysværket i Mediateket på den nye arkitektskole og medvirkede i et samarbejde med kunstnergruppen Superflex om skabelsen af videokunstværket Vertical Migration, der blev projiceret op på gavlen af FN-Bygningen i New York i efteråret 2021.

Bag bureauet står tre arkitekter fra Arkitektskolen Aarhus: Rune Nielsen, Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen.

Ønsket om at arbejde med mennesker, rum og teknologi bragte de tre sammen, da de som unge arkitektstuderende blev enige om at starte KOLLISION. Ideen til det fælles projekt opstod, mens de tre unge arkitekter arbejdede på deres afgangsprojekter.

”Vi startede KOLLISION samme dag, som vi blev færdige på skolen i 2000. Vi havde talt om, at det ville være mærkeligt, hvis vi skulle ud og være ansatte et sted, så vi ville hellere starte noget selv”, forklarer Andreas Lykke-Olesen.

Selvom de tre stod med en nystartet virksomhed, ønskede de stadig at bevare en forbindelse til Arkitektskolen Aarhus, og det blev starten til et mangeårigt tilhørsforhold, hvor både Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen tog en ph.d.-uddannelse på skolen.

”Vi var inspirerede af tegnestuen Transform, der var vokset op omkring Arkitektskolen. De var et løst og forskningsbaseret studio, der havde en tilknytning til skolen. Vi drømte om, at vi kunne skabe noget, der i sin form mindede om det”, siger Andreas Lykke-Olesen.

I den spæde begyndelse for KOLLISION betød det, at både Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen skulle passe mange kasketter samtidig.

”Vi fik alle mulige sammenstykkede ansættelser, hvor vi underviste, var forskningsassistenter osv. samtidig med, at vi arbejdede på KOLLISION. Da det var vildest, havde jeg én halvtidsansættelse og to kvarttidsansættelser samtidig ved siden af KOLLISION. Det var en svær og frustrerende tid, men samtidig fik vi også lov at arbejde på nogle interessante projekter, og det bragte os tættere på de ting, vi syntes var spændende”, siger Andreas Lykke-Olesen.

Og noget af det, der var spændende, var de nye digitale muligheder, som computeren gav arkitekter og arkitekturen.

”Der skete meget på det teknologiske felt, og det var vel nærmest en brydningstid. Man skal huske, at dengang blev computeren mest brugt til at tegne huse og visualiseringer, men man talte ikke så meget om, hvordan computeren ville forandre fagets tilblivelsesprocesser eller vores sociale liv helt generelt. Det er dog noget, der senere er kommet til at fylde meget for vores arbejde i KOLLISION”, siger Tobias Løssing.

Tobias Løssing (tv) og Andreas Lykke-Olesen

Ingen klar idé

Efter en periode med ansættelser som blandt andet forskningsassistenter, blev Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen indskrevet som ph.d.-studerende i henholdsvis 2001 og 2003. En del af inspirationen til at beskæftige sig med forskning havde to de med sig fra studietiden på skolen.

”Vi havde vores gang på Afdelingen for KommunikationsDesign og derigennem forskningsprojektet Center for Integreret Design. Uffe Lentz var vores professor og mentor, som bakkede op om en undersøgende og til tider rebelsk tilgang. Han syntes, det var fedt, hvis man undersøgte velkendte problemstillinger på nye måder. Han skubbede altid os foran fremfor at mele sin egen kage, og ham skylder vi virkelig meget. Den lyst til at undersøge og udvikle, som vi lærte dengang, er også en stor drivkraft for os i dag”, siger Andreas Lykke-Olesen.

Selvom ph.d.-skolen på Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding blev skabt i 1988, var forskningsmiljøet ikke i nævneværdig grad koblet til skolens undervisning, da Andreas Lykke-Olesen og Tobias Løssing blev indskrevet som ph.d.-studerende.

”Skolen havde på det tidspunkt ingen klar idé om, hvad arkitekturforskning også kunne være. Folk havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle gribe forskningen an, og jeg tror, at skolen var lige så famlende som os andre”, siger Andreas Lykke-Olesen og han bakkes op af Tobias Løssing:

”Vi landede i et miljø, hvor forskning ofte skulle ende som en bog eller en afhandling. Forskning var som udgangspunkt et humanistisk projekt, og vi sad med følelsen af, at vores arbejde i langt højere grad var samfundsvidenskabeligt eller naturvidenskabeligt. Meget af det, som vi lavede, var tværfagligt og anvendt forskning”, siger Tobias Løssing, der i sin ph.d.-afhandling med titlen ”Urbane spil” arbejdede med mixed reality, mens Andreas Lykke-Olesen forskede i rumlige grænseflader i sin ph.d.-afhandling ”Space as interface: bridging the gap with cameras”.

”Jeg tror, der har været nogle sværdslag om, hvad der kan accepteres som god forskning indenfor arkitektur. I dag er vores måde at arbejde på blevet mere accepteret. Vi brugte nogle projekter fra KOLLISION som afsæt for vores forskning, og dengang føltes det måske lidt illegitimt at blande tingene på den måde. Vi udførte projekterne, og bagefter reflekterede vi over processerne og beskrev, hvad der forskningsmæssigt kom ud af det. Det var ikke en gængs proces, som den ville foregå i et laboratorium, men nok mere som det foregår i en virksomhed”, siger Andreas Lykke-Olesen og fortsætter:

”På den måde tror jeg, at vi ville passe langt bedre ind i den forskningskultur, der er på skolen i dag. Hele tanken om research by design – altså en reflekteret praksis, hvor man foretager sig noget, og så reflekterer over det efterfølgende, det var i høj grad sådan vi forskede. Jeg synes, det er super glædeligt, at skolen er nået dertil i dag. Det er, i min optik, der, hvor arkitekterne bør være i forskningen”.

Både Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen kappede i 2008 båndet til Arkitektskolen Aarhus for at hellige sig til arbejdet i KOLLISION. Tobias Løssing vendte dog kortvarigt tilbage i en halvtidsstilling 2010-2011 og Andreas Lykke-Olesen har siden 2016 været medlem af arkitektskolens bestyrelse.

KOLLISION har blandt andet udviklet en lysinstallation i Arkitektskolens mediatek.

Ingen begejstring hos kunderne

Det er ikke kun Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen hos KOLLISION, der har lavet en ph.d., det har den tredje stifter, Rune Nielsen, også. Men hvordan kommer det så til udtryk i virksomheden, at der sidder tre tidligere forskere for bordenden?

”Det er faktisk noget, vi indimellem har talt om. Det vækker ingen umiddelbar begejstring hos kunderne, at vi har forsket. Det betyder ikke, at vi f.eks. kan tage et højere honorar, og tit ved de ikke helt, hvad vi er for en størrelse. Men meget af det, som vi lavede, da vi forskede, det afspejler sig i de ting, vi laver i dag”, siger Tobias Løssing, og slår på, at netop det økonomiske aspekt af kreativt arbejde ikke er noget, man lærer som en del af forskeruddannelse:

”Når man driver en kreativ virksomhed, så er den vare, man leverer, timer og hjerteblod. Der er ingen øvre grænse for, hvor mange gange du kan tegne noget om for dine egne penge. Det er ekstremt svært at sige ’stop, nu har kunden ikke betalt dig for mere’. På arkitektskolen lærte man ikke, hvordan man drev en virksomhed, hverken som forsker eller som en del af den normale uddannelse”.

Andreas Lykke-Olesen mener ikke, at det kun er indenfor det økonomiske aspekt, hvor der tidligere har manglet vidensudveksling mellem praksis og forskerne på arkitektskolen.

”Mange tegnestuer har udviklingsafdelinger, og det anede jeg intet om, da jeg sad som forsker på arkitektskolen. Dengang flød viden ikke frem og tilbage mellem praksis og forskningen. Det har heldigvis ændret sig i dag, men det har også været skolens mål i mange år at sikre en bedre udveksling af viden. Jeg tror, at mange af nutidens forskningsprojekter er mere anvendelsesorienterede, og så bliver det også mere relevante for praksis at lave samarbejder med forskerne”, siger han.

Men selvom KOLLISION-folkene ikke direkte kan pege på effekten af forskeruddannelsen i deres daglige virke, har de stadig et godt råd til arkitekter der overvejer at give sig i kast med forskningen:

”I vores virksomhed er der ingen, der løser opgaver selv, men der ligger en indgroet forestilling om den ensomme ph.d.-studerende, der klarer alt alene. Vores råd er, at man skriver sig ind i en større sammenhæng og et større projekt, som man kan have sin egen vinkel på. Det er en forskningsuddannelse, man tager, så det må også handle om at skabe nogle relationer og samarbejder, som man kan bruge i fremtiden”, siger Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen.

Se også: Besøg udstillingen “101 ph.d.’ere” på Arkitektskolen Aarhus den 4.-18. maj 2022.