MOGENS A. MORGEN SÆTTER HELHEDEN I HØJSÆDET

13.05.2024

Professor Mogens A. Morgen ser kulturarven som en levende størrelse, der skal informere vores måde at bygge på. Hans tilgang er ’helheden først’.

Mogens A. Morgen har ønsket at lade sig affotografere til denne artikel i Rainbow Panorama på ARoS. For en mand, der arbejder med arkitektonisk kulturarv, skulle man måske have forventet noget mere bedaget byggeri som baggrund. Men professoren har selvfølgelig en pointe med sit valg.

”Kulturarven anses for museal, men det er den ikke. Det handler om høj arkitektonisk kvalitet i byggeriet, gode bæredygtige byggeteknikker, men også en kunstnerisk finesse, som der fx er i Rainbow Panorama”, siger han.

Men hvordan kom han hertil? Hvorfor står han på toppen af Aarhus og kigger ned på det tidligere erhvervsarkiv, tegnet af Hack Kampmann? Det skyldes ikke mindst et uventet møde.

”Jeg mener, det har stor betydning hvilke mennesker, man møder på sin vej. Jeg havde en fantastisk underviser på Kunsthøjskolen i Holbæk, som åbnede mine øjne for kunsten og arkitekturhistorien. Pierre Beskows undervisning fik mig til at søge ind på kunsthistorie på Københavns Universitet, men det blev for meget hoved og for lidt krop. Derfor skiftede jeg til arkitektskolen i København”, siger Mogens A. Morgen.

10 x 3

Efter studierne arbejdede han ti år på tegnestue. En af opgaverne var restaureringen af Kunstforeningen Gl. Strand, og det var med til at styrke interessen for kulturarven.

”Vinduerne var fra 1700-tallet, og man skulle forholde sig til hele den oprindelige struktur, og så selvfølgelig bringe den ind i vores tid som en nutidig kunsthal.”

Oplevelsen betød, at Mogens A. Morgen fulgte sine ti tegnestue-år op med ti års forvaltningsembede som kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen. Og dermed var sporene lagt til det næste logiske skridt: Ansættelsen som professor på Arkitektskolen Aarhus, hvor han såmænd også snart kan fejre ti års jubilæum, nemlig til august.

Mogens A. Morgen er født i 1959 i Nordvestkvarteret i København. Forældrene kom fra arbejdermiljøer og havde ingen videregående uddannelser i bagagen, men formåede ifølge Mogens A. Morgen at indtræde i middelklassen i kraft af det velfærdssamfund, der tog form i efterkrigstiden. Moderen arbejdede i en periode på Flyvestation Værløse, mens faderen var tekstforfatter og reklamemand – og bl.a. ophavsmand til det kendte slogan, Sig Jolly til din cola.

Professor

I Mogens A. Morgens hverv på Arkitektskolen Aarhus er han særligt motiveret af mødet med engagerede studerende, der deler hans interesse for den arkitektoniske kulturarv. Det møde er også en mulighed for at inspirere andre på samme måde, som han selv blev inspireret på Kunsthøjskolen Holbæk i sin tid.

Og en af de læresætninger, han godt vil give videre, handler om forholdet mellem del og helhed.

”Jeg kan godt lide at kigge på helheden, hvor mange arkitekter kigger på detaljen. Djævlen ligger i detaljen, siger man, men min indgang har altid været helheden. Forsøget på at fange helheden betyder, at jeg ofte tager nogle dræbende kedsommelige fotografier. Fotografier står som regel flottest med en fokuseret detalje.”

Som forsker ser han sin vigtigste opgave i at skabe stærke forskningsfællesskaber.

”Forskningen foregår ikke først og fremmest individuelt. Det er afgørende, at man skaber nogle frugtbare miljøer, fordi det giver synergieffekt og dermed større gennemslagskraft, end den enkelte selv kan skabe. Vores projekt, Bæredygtige kulturmiljøer, er et godt eksempel – her er vi syv mennesker involveret. Det betyder også, at det – forhåbentlig – kan få større indvirkning på samfundet. Jeg kan godt lide den afrikanske talemåde: Hvis du vil gå hurtigt skal du gå alene. Hvis du vil gå langt, skal I gå sammen.”

Gode boliger for mennesker

Dermed er vi tilbage ved det velfærdssamfund, Mogens A. Morgen forstår sig som produkt af. Dets udvikling er den tredje store motiverende kraft i hans virke.

”Jeg synes, den arkitektoniske kulturarv har en dybde og betydning for udviklingen af vores samfund, som gør den ekstremt vigtigt. Hvis du ser på de bygninger, der skyder op alle vegne, så er de jo ikke båret af ønsket om at skabe gode boliger for mennesker. De er båret af ønsket om profitmaksimering, og det er en kæmpe ændring i forhold til det velfærdssamfund, jeg er rundet af”.

Fremtiden skabes på erfaringerne

Dermed siger Mogens A. Morgen også, at kulturarven ikke er noget, der bor i fortiden. Det er noget, der betinger, hvordan vi tænker og bygger nu og i fremtiden.

”Det med at betragte kulturarven som et overstået kapitel, det forstår jeg ikke. Det handler om at skabe en fremtid via de erfaringer, vi har gjort os med kulturarven. Vores bygningskultur skal måske nok genopfindes hele tiden, men det skal ske på grundlag af det eksisterende. Og det tror jeg grundlæggende er et menneskeligt behov, hvilket man også kunne se for nylig i den måde, folk reagerede på Børsen-branden på.”

Han så Børsen brænde

Mogens A. Morgen reagerede selv på branden ved at lade morgenkaffen stå og styrte ned til Holmens Kanal, hvor han blev de næste fire timer, bl.a. for at perspektivere begivenheden for en række medier. Ved ankomsten blev han mødt af et højt brag – det var spiret, der brækkede af.

”Jeg vil håbe, at branden medfører en fornyet debat om kulturens betydning for os som samfund, og selvfølgelig også konkret om, hvordan man skal restaurere bygningen. Det er en kæmpe ulykke, men måske kan den føre noget positivt med sig, hvis vi får sat det rigtige fokus for debatten.”

Globalt perspektiv

At fokusere på helheden er som nævnt en ledetråd for Mogens A. Morgen. Derfor giver det også mening, at det globale udsyn altid har været en hjørnesten i hans arbejde. Det viser sig ikke mindst gennem posten som formand for ICOMOS Danmark, en international NGO, som arbejder for bevaring og beskyttelse af kulturarv, bl.a. ved at rådgive om nye emner til UNESCOs liste over verdenskulturarv.

”ICOMOS er med til at sætte offentligt fokus på kulturarvens betydning i mange lande i verden. Derfor undrer det mig også, at organisationen er underprioriteret herhjemme, hvor man – i modsætning til mange andre lande – ikke yder offentlig støtte. Det er et billede på, at vi har et lidt anstrengt forhold til kulturarven i Danmark. Den er ikke integreret i vores forståelse af samfundet på samme måde, som det fx er tilfældet i Frankrig”, siger Mogens A. Morgen.

Regnbuen rundt

Når han til august fejrer ti års jubilæum på Arkitektskolen Aarhus, bliver det ikke afslutningen på en epoke, som de øvrige to ti-årsjubilæer i hans liv blev det. Han har tænkt sig at blive, hvor han er. Professoren har for mange vigtige projekter i gang og i støbeskeen til at skifte spor endnu engang. Det gælder ikke mindst forskningsprojektet Bæredygtige kulturmiljøer, som undersøger, hvordan vi kan blive bedre til at forstå og bruge eksisterende kulturmiljøer.

Vi er efterhånden nået hele regnbuen rundt oppe på ARoS. Undervejs har udsigten budt på alt fra en travl industrihavn til en domkirke, et universitet og et nyt kvarter i hastig vækst – nemlig Aarhus K med Godsbanen, Arkitektskolen Aarhus, Institut for X og en lang række nye boligblokke.

Professoren har med andre ord fået lov at betragte verden lige præcis, som han foretrækker det: Helheden først.

Fakta

Mogens A. Morgen er ophavsmand til en række bøger om arkitektonisk kulturarv sammen med gode kollegaer. Bl.a Tingbjerg – vision og virkelighed (2020). Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918-2018 og senest Lille arkitekturhistorie for børn og barnlige sjæle (2023).
Han er medlem af Eventyrernes Klub.
Bor i København med sin kone Pernille, der også er arkitekt, i en andelsforening, som er et fællesskab, idet hans tre voksne børn Salina, Linnea og Albert også bor i foreningen i hver deres lejlighed.

MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE