Hvordan forstår vi kulturarv, når den ikke sætter sig i bygninger, men i landskaber, traditioner og immaterielle spor? Hvordan påvirkes kulturarven, når hele byer flyttes, og minoriteters livsformer trues af industrielle interesser?
Disse spørgsmål var i centrum på NORDMAKs tredje semester, som netop er blevet afholdt i Sverige, under ledelse af Professor Lone-Pia Back, der er svensk studieleder, hvor de studerende blandt andet mødte samere i “Sápmi” (Lapland ) og besøgte Kiruna, hvor minedriften betyder, at flere tusinde af mennesker må flytte deres hjem.
Tidligere har NORDMAK-holdets rejser i Sverige koncentreret sig om Stockholm og omegn. Denne gang gik turen langt længere nordpå – til svensk Lapland med nattog.
”Vi har længe talt om at tage nordpå, og det viste sig at være virkelig spændende. Først når man står der selv, kan man for alvor forstå de problemstillinger, vi taler om,” fortæller Mogens A. Morgen, professor og faglig leder af NORDMAK.
Samisk kulturarv under pres
Rejsen bød på møder med det samiske folk, der gennem tusindvis af år har levet som nomader med rensdyrhold som livsgrundlag. Deres oprindelige kultur sætter ikke faste arkitektoniske spor, men er i høj grad immateriel: midlertidige indhegninger, mærker i dyrenes ører og diskrete markeringer på træerne og et stort kendskab til landskabet og naturen, som de har levet i, med og af.
”Det er en vigtig immateriel kulturarv, som ikke efterlader bygninger, vi kan sætte på fredningslisten, men ikke desto mindre er der værdier og kulturer, der skal sikres. Og netop derfor er den værdifuld at forstå og dokumentere,” siger Nina Ventzel Riis, der er studieleder på NORDMAK.
Denne livsform er i dag truet af den omfattende minedrift i Nordsverige, hvor staten udpeger store områder til udvinding af jernmalm. Det sker ofte netop dér, hvor rensdyrene bevæger sig, hvorfor den samiske kultur er i fare for at forsvinde.
Et andet centralt nedslag på turen var besøget i Kiruna, hvor minedriften bogstavelig talt undergraver byens eksistens. Allerede i 00’erne stod det klart, at byen måtte flyttes, og i dag er tusinder af mennesker i gang med at blive genhuset og yderligere flere tusinde mennesker har netop fået at vide, at de skal flyttes.
”Minebyen Kiruna blev grundlagt som følge af etableringen af jernmalmsminen i området. Nu skal mineområdet udvides og derfor fjernes store dele af den by de kender og befolkningen flyttes til nyetablerede bydele. Kulturen flytter ikke med, historiske lag slettes og indbyggernes boligsituation ændres markant” siger Nina Ventzel Riis.
For de studerende blev det et konkret møde med, hvordan økonomiske interesser kan påvirke og true både materiel og immateriel kulturarv og hvordan forskellige interesser kan føre til konflikter med kulturarven som omdrejningspunkt.
https://aarch.dk/wp-content/uploads/2025/09/Tegn3-scaled.jpg
2560
1810
Mads
https://s3-eu-central-1.amazonaws.com/aarchdk/wp-content/uploads/2019/02/03164631/aarch-logo-dark.svg
Mads2025-09-26 11:08:282025-09-26 11:08:28Forskningsprojekt giver arkitekter værktøjer til genbrug i praksis
