På jagt efter værdifulde kulturmiljøer

Arkitektskolen Aarhus screener Danmarks yderområder.

12.12.2016

”Danmarks kulturmiljøer gemmer på en enorm fortællekraft. Afhængigt af, hvor du befinder dig, fortæller kulturmiljøerne om stedernes særlige historie og identitet. Og de stærkeste fortællinger findes ofte i landets yderområder,” siger Simon Ostenfeld Pedersen fra Arkitektskolen Aarhus, der leder projektet Umistelige kulturmiljøer i Danmarks Yderområder.

Det er et toårigt projekt, som Arkitektskolen Aarhus gennemfører i samarbejde med Realdania, som har bevilget 3,5 mio. kr. til formålet. Opgaven er at kortlægge de vigtigste kulturmiljøer i Danmarks yderområder og pege på, hvordan de kan bidrage til at styrke udviklingen lokalt og trække turister til.

Lokale særpræg

18 af de i alt 22 kommuner, som indgår i projektet, er allerede gennemgået og mange forskelligartede fortællinger er dukket op:

Langs den jyske vestkyst beretter de mange redningsstationer og landingspladser om, hvordan storm og hav gjorde strandinger til en fast indtægt for indbyggerne og et miljø, hvor det var nødvendigt at trække bådene op på land efter dagens fiskeri.
I Tøndermarsken har menneskers kamp mod havet formet landskabet med diger og bygninger, der ligger hævet på sindrige arkitektoniske løsninger i det flade landskab.
På Lolland har sukkerproduktionen skabt velstand, og kulturmiljøerne er sukkerfabrikker, saftstationer og roebaner.
I det sydfynske øhav er skibsfartens og handlens betydning tydelig i de mange havne, skibsværfter og skipperbyer.
På Læsø har saltsydningen udryddet øens skove, hvilket skabte en ny kulturarv, da beboerne af nød fandt på at bygge huse af nye byggematerialer som tang og drivtømmer.
På Djursland har brænding af kalk været et vigtigt erhverv, og de store forekomster af råstoffet har i århundrede næret kalkovne og kalkværker i området, som stadig kan opleves rundt i landskabet.

Et boost til kommunerne

Foreløbig er der gennemgået 750 bygningskulturelle miljøer af særlig værdi og flere kommer til, efterhånden som alle 22 kommuner bliver screenet. Herefter er tanken at prioritere og reducere listen til 100 ”umistelige kulturmiljøer”.

”I mange tilfælde er der tale om en bygningskulturarv, som er ved at forsvinde på grund af affolkningen i landdistrikterne, og forsvinder den går noget af vores historie tabt for altid. Derfor er det vigtigt at få kortlagt de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, at udpege de vigtigste og at komme med forslag til, hvordan den kan sikres og udvikles. Og der er ingen tvivl om, at de kan være med til at booste kommuner, som i dag har det svært,” forklarer professor Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus, der har det overordnede ansvar for projektet.

Han understreger, at de involverede kommuner har taget projektet til sig, og at mange af dem vil benytte den metode, som arkitektskolen har udviklet til screening af kulturmiljøer, når de næste år skal revidere deres kommuneplaner.