Ph.d.-projekt skal lære os at skille arkitekturen ad
Visionen for Heidi Sørensen Merrilds ph.d.-projekt er at skabe grundlag for et nyt udtryk i arkitekturen, baseret på reversible løsninger for fremtiden.
04.03.2022
Visionen for Heidi Sørensen Merrilds ph.d.-projekt er at skabe grundlag for et nyt udtryk i arkitekturen, baseret på reversible løsninger for fremtiden.
04.03.2022
På Arkitektskolen Aarhus står et såkaldt Nordlandslån – en traditionel norsk konstruktion, som udmærker sig ved, at den let kan skilles ad og sættes sammen igen. Bygningen er hentet til Danmark for at indgå i udstillingen Reversible Tectonics – bæredygtige ressourcesammenhænge i bygningskulturen. Det er samtidig titlen på Heidi Sørensen Merrilds igangværende erhvervs-ph.d.-projekt, som foregår i samarbejde med Friis & Moltke Architects.
“Der er en udfordring i den måde, vi tænker arkitektur på: ”Konstruktionen” og det arkitektoniske lag er ofte adskilt – og arkitekturen bliver et fladt kanvas, der skjuler konstruktionen. Vi tænker og bygger i lag, hvor det ’tektoniske udtryk’, dvs. den synlige sammenhæng imellem enkeltdelene, ofte ikke kommer til udtryk. Det betyder, at muligheden for at ændre, forandre og tilpasse bygningen over tid kompliceres”, siger Heidi Sørensen Merrild.
Projektets vision er at skabe grundlag for et nyt udtryk i arkitekturen, baseret på reversible løsninger for fremtiden. En nytænkning af muligheder inden for materialer, konstruktionsteknikker og tektonik. Et ønske om at være detaljeret og samtidig skabe en samlende helhed i balance med naturens cykliske processer. Projektets særlige fokus på gentænkning af reversible tektoniske løsninger i præ-industrielle byggesystemer og moderne montagebyggeri sigter imod en cirkulær udnyttelse af traditionelle materialer tilpasset vore dages byggetekniske virkelighed.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE