Behandling af oplysninger
Arkitektskolen Aarhus indsamler oplysninger om dig i forbindelse med besøg på vores hjemmesider, ved brug af vores nyhedsbrev, ved tilmelding til vores konferencer, og når du benytter dig af vores tjenester under aarch.int-domænet. Yderligere indsamles der oplysninger igennem STADS og andre statelige tjenester herunder SPS (Specialpædagogisk støtte) & Statens HR.
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Arkitektskolen Aarhus behandler dine data i henhold til LOV nr. 502 af 23/05/2018, Databeskyttelsesloven. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/502
I de forskellige tjenester, som Arkitektskolen Aarhus udbyder, kan der være forskellige variationer af denne privatlivspolitik, men så vil det fremgå af tjenesten og eventuelle databehandleraftaler, som skal indgås i forbindelse med brugen af tjenesterne. Alle databehandleraftaler underskrives og behandles i henhold til Databeskyttelsesforordningen .
Typer af oplysninger
Med personoplysninger lægges vægt på følgende beskrivelse:
Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (“den registrerede”). Ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en online identifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet jf. Databeskyttelsesforordningen , artikel 4.
Arkitektskolen Aarhus indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang, det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:
- Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefon-nr., arbejdsrelationer, køn, alder og uddannelse.
- Netflowdata og evt. anden logning, indeholdende IP-adresser og tidsstempel mv.
Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
- Helbredsoplysninger (f.eks. allergier eller eventuelle handicap, der er relevante i forbindelse med tilmelding til en konference eller øvrige begivenheder. Øvrige begivenheder dækker over arrangementer med deltagelse af eksterne partner, såsom kommuner, regioner og andre uddannelsesintuitioner).
Behandling af personoplysninger for medarbejdere, forskere, studerende og eksterne personer
Medarbejdere:
Som medarbejder på Arkitektskolen Aarhus behandler skolen personoplysninger i forbindelse med rekruttering, mens du er ansat, og når en ansættelse ophører. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og den ansættelseskontrakt, vi har indgået med dig.
Eksempler på oplysninger som behandles af Arkitektskolen Aarhus er: Navn, adresse, kontaktoplysninger, fødselsdag, Cpr-nr, medarbejder nr., arbejdslokation og sted samt informationer til nøglebrik.
Studerende:
Som studerende på Arkitektskolen Aarhus behandler vi dine personoplysninger i forbindelse med dit studie, og efter du har afsluttet dit studie, så vi kan udstede et eksamensbevis. I nogle tilfælde vil Arkitektskolen Aarhus overføre dine personoplysninger til eksterne parter, såsom SU Uddannelses- og Forskningsstyrelsen SPS (specialpædagogisk støtte) og STADS (Studieselvbetjeningen). Eksempler på personoplysninger behandlet af Arkitektskolen Aarhus er: navn, adresse, kontaktoplysninger, fødselsdato, studieretning, cpr-nr. og karakterer.
Eksterne personer:
I forbindelse med Arkitektskolen Aarhus’ opgaver behandler vi dine personoplysninger i forbindelse med administrative formål, såsom individuelle kurser, konferencer og arrangementer, afslag på jobansøgninger og afslag på optagelse på uddannelsen. Arkitektskolen Aarhus vil i den forbindelse behandle personoplysninger om den registrerede, som kan være medarbejder, studerende eller en ekstern part.
Eksempler på persondata behandlet af Arkitektskolen Aarhus er: navn, adresse, kontaktoplysninger, betalinger, brug af hjemmesiden og oplysninger i forbindelse med tilmelding til et arrangement.
Forskning:
Personoplysninger i forbindelse med forskningsprojekter på Arkitektskolen Aarhus vil blive behandlet af den enkelte forsker. Forskeren vurderer, hvilke informationer og data der bør behandles og opbevares jf. Databeskyttelsesforordningen. Der indhentes samtykke i det omfang forskeren finder det nødvendigt i forhold til Databeskyttelsesforordningen, artikel 7.
Yderligere anvender Arkitektskolen Aarhus hjemmeside-cookies, der er tekstfiler, som gemmes på din computer, mobiltelefon eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Cookies indeholder ikke skadelig kode som f.eks. virus. Vi bruger cookies til intern statistik og sælger eller videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart.
Det er muligt at slette eller blokere cookies. Se vejledningen:
https://erhvervsstyrelsen.dk/cookies
Hvis du sletter eller blokerer cookies, fungerer hjemmesiden muligvis ikke optimalt, og der kan være indhold, du ikke kan få adgang til.
Levetiden for cookies kan variere. Nogle cookies forsvinder, så snart du lukker browservinduet (Session cookies), mens andre kan eksistere i flere år (Persistent cookies). Bemærk, at cookies fornyes ved hvert besøg.
Formål
De oplysninger, der indsamles om dig på vores hjemmesider, bruges til at optimere vores hjemmeside og give dig en bedre brugeroplevelse.
De oplysninger, der indhentes i forbindelse med vores nyhedsbreve, konferencer eller tjenester, bruges til at sikre din identitet til enten modtagelse, deltagelse eller brugen af disse.
Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
- For Arkitektskolen Aarhus’ hjemmesider indsamles og behandles almindelige personoplysninger i medfør af Databeskyttelsesforordningen, artikel 6, stk. 1, litra f.
- For Arkitektskolen Aarhus’ nyhedsbreve, konferencer og tjenester indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, mens eventuelle følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.
Videregivelse af personoplysninger
Arkitektskolen Aarhus videregiver i udgangspunktet ikke dine oplysninger til andre, medmindre dette er påkrævet ved lov. Dog bliver visse oplysninger indsamlet i forbindelse med tilmelding til en konference, , hvor konferencen afholdes.
Ligeledes kan Arkitektskolen Aarhus videregive logoplysninger til politiet i forbindelse med efterforskning af lovovertrædelser.
Sociale medier
Udover cookies, som lægges på din computer direkte fra vores hjemmeside, placerer en række tredjeparter også cookies på din computer, når du besøger Arkitektskolen Aarhus’ profiler på sociale medier. Skolen har profiler på Facebook, Instagram, LinkedIn, Vimeo, YouTube og Twitter.
Her finder du links til privatlivspolitik for relevante tredjeparts cookies:
- Facebook: Privatlivspolitik
- Instagram: Privatlivspolitik
- Twitter: Privatlivspolitik
- LinkedIn: Privatlivspolitik
- Vimeo: Privatlivspolitik
- YouTube: Privatlivspolitik
- OBS: Privatlivspoltik
Whistleblowerordning
Læs arkitektskolens Privatlivspolitik for Whistleblowerordning, der forklarer, hvordan Arkitektskolen Aarhus behandler personoplysninger i forbindelse med indberetninger med skolens whistleblowerordning.
Sikkerhed
Arkitektskolen Aarhus har truffet både nogle tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Opleves der sikkerhedsbrud, kan det anmeldes her: https://application.aarch.dk/indberet-brud-pa-it-sikkerheden/
Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos Arkitektskolen Aarhus selv eller hos en af Arkitektskolen Aarhus’ databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra Arkitektskolen Aarhus. På Arkitektskolen Aarhus skelnes der mellem databehandler og dataansvarlig på følgende måde:
Dataansvarlig:
En fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der alene eller sammen med andre afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger. Hvis formålene og hjælpemidlerne til en sådan behandling er fastlagt i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, kan den dataansvarlige eller de specifikke kriterier for udpegelse af denne fastsættes i EU-retten eller i medlemsstaternes nationale ret.
Databehandler:
En fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne; jf. Databeskyttelsesforordningen, Kapital 4 – §24-43.
Visse af Arkitektskolen Aarhus’ tjenester kan benytte underdatabehandlere, men så vil det fremgå af databehandleraftalen for den specifikke tjeneste. Arkitektskolen Aarhus gør altid krav på dokumentation af datastrøm, hvis databehandleren bruger underleverandør, som ikke opererer inden for EU’s 27 medlemslande. Først herefter kan det vurderes, om databehandler/underleverandør overholder gældende G. Databeskyttelseslov jf https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/lovgivning .
Opbevaringsperiode
Arkitektskolen Aarhus opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de angivne formål. Som offentlig myndighed er Arkitektskolen Aarhus forpligtet til at opbevare sagsakter i fem år, som følge af Arkivloven og Offentlighedsloven. Ligeledes er Arkitektskolen Aarhus forpligtet til at opbevare alle betalingsoplysninger i fem år, som følge af årsregnskabsloven.
Der kan opstå tilfælde, hvor Arkitektskolen Aarhus er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.
Dine rettigheder
Dine generelle rettigheder jf. Datatilsynets vejledning:
- Ret til indsigt (Databeskyttelsesforordningen, artikel 15). Du har ret til at se de personoplysninger om dig, der behandles af den dataansvarlige og til at modtage forskellige oplysninger om behandlingen.
- Ret til berigtigelse. Du har ret til at få urigtige/ukorrekte personoplysninger om dig rettet (Databeskyttelsesforordningen, artikel 16).
- Retten til sletning eller “retten til at blive glemt”(Databeskyttelsesforordningen, artikel 17).
- Ret til begrænsning af behandlingen (Databeskyttelsesforordningen, artikel 18).
- Ret til dataportabilitet – i nogle tilfælde har du ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne overføres fra en dataansvarlig til en anden myndighed eller instans (Databeskyttelsesforordningen, artikel 20).
- Indsigelsesret – du har ret til at gøre indsigelse mod den ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
- Du har ret til at få oplyst, hvem som leverer information til Arkitektskolen Aarhus (Databeskyttelsesforordningen, artikel 21)
- Ret til ikke at blive underlagt en automatisk beslutning udelukkende baseret på automatiseret behandling, herunder profilering (Databeskyttelsesforordningen, artikel 22).
- Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Datatilsynet kontakt informationer er.
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby
Tlf nr.: +45 3319 3200
Email: dt@datatilsynet.dk
Kontakt
Arkitektskolen Aarhus
Exners Plads 7
8000 Aarhus C
CVR: 27 12 07 17
T: +45 8936 0000
E: a@aarch.dk eller dpo@aarch.dk